Teknikere søges til Mercedes-Benz hos P. Christensen Albertslund
Vil du skrue på nogle af branchens mest anerkendte biler og blive en del af et værksted, hvor faglighed og godt kollegaskab går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger som Personbils- eller Varebilsmekaniker hos P. Christensen i Albertslund.
Hos P. Christensen i Albertslund bliver du en del af vores autoriserede Mercedes-Benz værksted, hvor vi arbejder med person- og varebiler, der fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Her får du dygtige kolleger at sparre med, moderne udstyr og mulighed for at udvikle dig i dit fag - uanset om du allerede kender Mercedes-Benz godt eller er klar til at lære mærket endnu bedre at kende.
Din hverdag kommer til at variere fra almindeligt servicearbejde til mere avanceret fejlsøgning og reparationer. Vi søger kandidater, som allerede er tekniker eller har modet og evnerne til at blive det. Vi hjælper dig godt på vej med relevante kurser og teknisk support, så du kan bygge videre på dine kompetencer.
Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer, hvor vi tror på, at man kommer længst, når man løfter i flok. Vores værdier Modig, Ansvar og Passion er en del af den måde, vi arbejder på - og vi vil gerne have dig med til at gøre dem levende i hverdagen.
Vil du se, hvem du måske kommer til at arbejde sammen med? Mød nogle af vores medarbejdere her: Start din karriere hos P. Christensen
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet mekaniker og har lyst til at arbejde med Mercedes-Benz personbiler. Erfaring med mærket er en fordel, men ikke et krav
- Synes, det er fedt at finde løsninger, når teknikken driller
- Tager ansvar for dine opgaver og gerne deler din viden med kollegerne
- Synes, den nye elektrificerede teknologi er spændende
- Er kvalitetsbevidst og går til arbejdet med engagement og godt humør
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning hurtigst muligt, eller kontakt Eftermarkedschef Jesper Tønnes på telefon 43 66 23 37, hvis du vil høre mere.
Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!
Om os
Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 12 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, Peugeot, Citroën, Opel, Hongqi, VOYAH, Fiat, Jeep og Mitsubishi. Tilsammen beskæftiger vi mere end 500 dedikerede medarbejdere.
Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkel medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.