Nic. Christiansen Gruppen 2 Pers 2026

Trade-in & Pricing Specialist søges til Nic. Christiansen Gruppen i Kolding

Motiveres du af at arbejde med store volumener, tage beslutninger med direkte indflydelse på forretningen og sikre konkurrencedygtige priser i markedet?

Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Trade-in & Pricing Specialist ved NCG Used Cars!

Dine primære opgaver

Som en del af NCG Used Cars-teamet og i tæt samarbejde med vores retailforretninger, bliver dit ansvar at sikre korrekt, konkurrencedygtig og rettidig prissætning af både indbyttebiler og vognlager.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Prissætte og byde på indbyttebiler fra vores danske forhandlere primært inkl. registreringsafgift, men også i mindre omfang ekskl. afgift.
  • Vurdere og disponere indbyttebiler
  • Løbende prissætning og justering af vores brugtvognslager, så vi er konkurrencedygtige i markedet.
  • Tæt intern dialog med sælgere og forhandlere omkring indbyttebiler, markedsniveau og prisstrategi.
  • Overvågning af leads på vognlageret samt opfølgning af prissætning.
  • Sikre høj kvalitet, struktur og datadisciplin på vores digitale platforme.

Hverdagen er præget af tempo, beslutninger og struktur med prissætning og datakvalitet som dine vigtigste fokusområder.

Din bagrund og erfaring

Som vores nye Trade-in & Pricing specialist, forestiller vi os, at du har en baggrund fra bilbranchen og erfaring med indkøb og prissætning af brugte personbiler i Danmark. Det er en fordel, hvis du har kendskab til leasing, eksport, auktion og/eller lignende forretningsområder samt afgiftsberegninger.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har en stærk forståelse for markedet og aktuelle pris- og efterspørgselstendenser
  • Trives med store volumener og kan balancere tempo og kvalitet i dine beslutninger
  • Er systemstærk og arbejder struktureret med høj datadisciplin
  • Tager ansvar, viser initiativ og tør træffe beslutninger
  • Er indstillet på at weekendarbejde kan forekomme inden for retailbutikkernes åbningstid, med afspadsering på hverdage

Hos os får du mere end et job

Hos NCG Used Cars får du en rolle med reel indflydelse på forretningen og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et stærkt team der består af 12 kolleger i et hovedkvarter med 220 medarbejdere, der er en del af koncernens i alt 1.600 medarbejdere.

Stillingen indebærer tæt, daglig intern sparring med både teamet og kolleger i retail. Alt kommunikation foregår internt, så der er ingen ekstern kundekontakt.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Stor indflydelse på handler og resultater
  • Mulighed for faglig fordybelse og udvikling inden for prissætning og marked
  • En inspirerende arbejdsplads, i vores bæredygtige domicil i Kolding, hvor rammerne er moderne, fleksible og skabt til samarbejde.
  • Mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen
  • Attraktive personalegoder, herunder frokostordning, fri telefon, sundhedsforsikring, medarbejderrabatter og sociale arrangementer der styrker fællesskabet

Proces og ansøgning

Lyder stillingen som det rette match for dig, og kan du se dig selv udvikle dig i et miljø med højt tempo og stor forretningsmæssig betydning, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Trade-in & Pricing Manager Thomas Krongaard Hensen på telefon 2646 9674.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, Ford, BYD, Jaecoo, Omoda, Land Rover, Jaguar, NIO og firefly samt Honda i Finland og Baltikum. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, ERA BILER, May & Olde (pt. 12 BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Importer Finance.

Nic. Christiansen Gruppen har mere end 1.600 ansatte, der er fordelt over koncernens aktiviteter i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Nic. Christiansen Gruppen Kontor Kolding 2025
Nic Christiansen Gruppen
Arbejdsgiver
Nic. Christiansen Gruppen A/S
Sjællandsvej 1
6000, Kolding
Telefon: 70 15 15 99
Kontaktperson
Trade-in & Pricing Manager Thomas Krongaard Hensen
Annonce ID: 23760
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Nyt BYD Indv. Med Glastag 2025
Indrykket 13. marts 2026
Salgsmedhjælper søges til BYD i Kolding

Har du interesse for biler, og kunne du tænke dig at stifte nærmere bekendtskab med bilbranchen og BYD? Så er det muligvis dig, vi søger som vores nye medhjælper til salgsafdelinge…

BYD Kolding
Nyt Semler Premium Topbillede 2026
Indrykket 13. marts 2026
Salgskoordinator til Semler Premium i København

Får du energi af at levere exceptionel kundeservice, og trives du i et dynamisk og kvalitetsbevidst miljø? Har du blik for detaljer og motiveres du af struktur, overblik og evnen t…

Semler Premium København N
Nyt Nellemann Odense 2026
Indrykket 13. marts 2026
Salgskonsulent til Nellemann i Odense

Brænder du for bilbranchen? Er du en skarp og salgsorienteret rådgiver med høje ambitioner? Vil du være en del af et stærkt team? – Så har vi et job, der måske kunne være lidt dig,…

Nellemann A/S - Odense
Nyt Toyota Bz4x Touring 2026
Indrykket 13. marts 2026
Salgschef søges til Djarlo Automobiler A/S Nordsjælland

Vi søger en salgschef til at lede vores tre salgsafdelinger. Djarlo Automobiler er grundlagt i 1969 og har siden 1982 været autoriseret forhandler af Toyota, herudover er Djarlo Au…

Djarlo Automobiler A/S - Nærum
Carto B2B Sælger 2026
Indrykket 12. marts 2026
CARTO A/S søger en B2B-PROFIL til vores salgsafdelinger på Midt- og Sydsjælland!

Er du klar til at tage dit salg til næste niveau med verdens største bilmærke? Hos Carto søger vi en engageret B2B profil, der brænder for at skabe stærke relationer og drive salg…

Carto A/S - Slagelse
Nic. Christiansen Sælger Rådgiver 2 Personer 2024
Indrykket 10. marts 2026
Salgssupporter til Bayern AutoGroup i Kolding

Er du struktureret og motiveret af at skabe gode kundeoplevelser? Har du lyst til at blive en del af et engageret og ambitiøst team hos en eksklusiv BMW-forhandler? Så er det måske…

Bayern AutoGroup A/S - Kolding