Skoda Enyaq Coupe 2026

Udleveringsekspert søges til Skoda Højbjerg - En del af Semler Mobility

Vil du have mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi i bilbranchen? Brænder du for at levere førsteklasses kundeoplevelser og være et vigtigt ansigt udadtil i salgsafdelingen? Så er denne stilling noget for dig!

Om stillingen

Du bliver en central og vigtig del af vores dedikerede ekspertteam. Som udleveringsekspert er din mission at skabe interesse og begejstring for Skodas avancerede teknologi og ikoniske brand. Du bliver den betroede rådgiver, som kunderne henvender sig til for professionel vejledning, særligt inden for vores innovative digitale løsninger. Du sætter scenen for, at udleveringen af kundernes nye Skoda bliver en helt særlig oplevelse, som de vil tænke tilbage på med glæde. For os er det afgørende, at kunderne føler sig trygge, velinformerede og oprigtigt begejstrede, når de kører afsted i deres nye bil. Evnen til at skabe ekstraordinære oplevelser og opbygge stærke relationer er nøglen til succes i rollen.

Samtidig bliver du en vigtig del af den daglige drift i salgsafdelingen, hvor du bidrager til at skabe en professionel og imødekommende oplevelse for vores kunder fra det øjeblik, de træder ind ad døren.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Udlevering af nye biler til kunder
  • Gennemgang af bilens funktioner, teknologi og digitale løsninger
  • Professionel modtagelse af kunder i salgsafdelingen
  • Koordinering af prøvekørsler og håndtering af prøvevogne
  • Administrative opgaver i forbindelse med salg og kundehåndtering
  • Klargøring og koordinering af biludleveringer
  • Lettere praktiske opgaver i afdelingen, herunder præsentation og klargøring af biler
  • Samarbejde med kolleger på tværs af salgsafdelingen og resten af huset

Du vil arbejde tæt sammen med engagerede kolleger på tværs af hele huset for at sikre, at hver eneste kunde forlader os med et stort smil.

Om dig

Din vigtigste opgave er at begejstre, skabe tillid og sikre, at kunderne får en fantastisk oplevelse, når de besøger os og afhenter deres nye Skoda. Det kræver, at du er en stærk kommunikator, som formår at formidle selv avancerede tekniske og digitale løsninger på en enkel og letforståelig måde til mange forskellige mennesker. Samtidig er du serviceminded, struktureret og trives i en rolle med mange kontaktflader.

Vi forestiller os, at du:

  • Er udadvendt, positiv og professionel i din kommunikation
  • Har erfaring med kundeservice og kundekontakt
  • Arbejder struktureret og har gode administrative evner
  • Er fortrolig med IT-systemer og digitale værktøjer
  • Trives i et dynamisk miljø, hvor to dage sjældent er ens
  • Har kørekort (kategori B)

Erfaring fra bilbranchen er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er motiveret, nysgerrig på Skodas produkter og teknologi samt har en oprigtig interesse i altid at sætte kunden i centrum.

Om os

Skoda Højbjerg er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche. Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikerede kolleger og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål. Hos os vil du opleve et stærkt team, der med respekt for kolleger og kunder går til opgaverne med et smil på læben.

Derudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og mange andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

Lyder dette som noget for sig?

Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne allerede i dag. Ansøgningsfristen er den 4. november 2026, medmindre vi finder den rette kandidat forinden, vil annoncen tages ned.

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Salgschef Frederik Thomsen på tlf. 4322 3053 eller frtho@skoda-hoejbjerg.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet hos Semler Mobility Højbjerg

Send ansøgning
Skoda Mand Med Telf. Fabr. Billede 2026
Udleveringsekspert søges til Skoda Højbjerg - En del af Semler Mobility video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Højbjerg
Øster Parkvej 12
8270, Højbjerg
Telefon: 87 38 03 80
Kontaktperson
Salgschef Frederik Thomsen
Annonce ID: 25541
Ansøgningsfrist: 04. november 2026
Indrykket: 07. oktober 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs