Værkfører 4 Istock 2025

Værkfører med smil på læben søges til vores værksted hos Krogsgaard-Jensen i Gentofte

Vil du være hjertet i et værksted, hvor kunder og kolleger mærker, at alt fungerer?

Hos Krogsgaard-Jensen A/S er vi et anderledes bilhus. Vi har vores egen historie, stolte traditioner og en høj standard for kvalitetsarbejde – og det forventer vi, at alle, der arbejder her, også har. Her er du ikke blot et nummer; du har et navn, og vi kender dig som individ.

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst værkfører, der kan stå i spidsen for den daglige drift på værkstedet og sikre, at kunderne oplever det højeste niveau af service. For at opfylde kundernes forventninger – og vores egne målsætninger – er vi afhængige af et team med hænderne rigtigt skruet på, og det er her, du træder ind i billedet.

Dit ansvar – hele vejen rundt

Som værkfører bliver du ofte det første ansigt, kunderne møder, når de besøger værkstedet, ringer eller sender en mail.

Derfor er det afgørende, at du er udadvendt, smilende og har en positiv tilgang til opgaverne.

Du skaber ro og overblik i hverdagen, samtidig med at du koordinerer teknikernes opgaver og sikrer, at hver bil afleveres til tiden, med høj kvalitet og fuld kundetilfredshed.

Dagligdagen byder på blandt andet:

  • Professionel modtagelse af kunder på værkstedet
  • Betjening af kunder ved afhentning af bil, telefon og mail
  • Indskrivning og planlægning af biler på værkstedet
  • Koordinering af teknikerteamets arbejdsopgaver
  • Sikring af kvaliteten på alle udførte opgaver
  • Levering af værkstedsarbejdet til aftalt tid og pris
  • Diverse administrative opgaver som fakturering, tilbudsgivning m.m.

Din rolle er både at styre driften, sikre produktivitet og kvalitet – og samtidig være bindeleddet mellem kunder, teknikere og ledelse. Du bidrager aktivt til et miljø, hvor alle føler sig set, hørt og motiveret.

Hvem er du?

Vi leder efter en værkfører, som:

  • Har minimum 3 års erfaring i en lignende stilling
  • Har mekanisk forståelse og gerne en uddannelse som mekaniker
  • Er vant til at arbejde med DRACAR fra Keyloop
  • Trives i en travl hverdag og kan bevare overblik og struktur
  • Kan lide at kommunikere med kunder og skabe gode oplevelser
  • Er en naturlig samarbejdspartner og motiverende leder for teknikere
  • Har erfaring med Renault – det er en fordel, men ikke et krav

Vi søger en person, der ser udfordringer som muligheder, og som forstår, at værkstedsarbejde handler lige meget om mennesker som om biler.

Hvad tilbyder vi?

Hos Krogsgaard-Jensen A/S bliver du en del af en arbejdsplads med højt til loftet, hvor dine kompetencer bliver værdsat, og hvor du kan gøre en reel forskel. Vi tilbyder:

  • En fast stilling fra 07.30 – 16.00 med mulighed for overarbejde
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Ordnede forhold og klare rammer for arbejdet
  • Løbende videreuddannelse og mærkespecifikke kurser
  • Mulighed for personlig udvikling og ansvar
  • En konkurrencedygtig lønpakke

Er du den rette?

Hvis du kan se dig selv som værkfører hos os, og du trives med at være centrum for både drift og kundebetjening, vil vi meget gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Joakim Pilkær på 39 46 02 72.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, senest den 15. marts 2026, til jp@krogsgaard-biler.dk.

Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke med at søge.

Vi glæder os til og høre fra dig!

Om os

Krogsgaard-Jensen A/S er vi etableret i 1924 og er autoriseret forhandler af Toyota, Renault og Dacia, samt autoriseret serviceværksted for Mazda.

Vi beskæftiger ca. 120 engagerede kolleger fordelt på 7 lokationer i Storkøbenhavn – herunder København N, Rødovre, Herlev, Birkerød og Gentofte.

Bliv en del af et team, hvor din erfaring, dit smil og din professionalisme gør en forskel hver eneste dag.

Søg jobbet hos Krogsgaard-Jensen A/S - Gentofte

Send ansøgning
Krogsgaard Jensen Gentofte Facade
krogsgaard-biler.jpg
Arbejdsgiver
Krogsgaard-Jensen A/S - Gentofte
Mesterlodden 37-41
2820, Gentofte
Telefon: 72 112 110
Kontaktperson
Joakim Pilkær
Annonce ID: 23891
Ansøgningsfrist: 15. marts 2026
Indrykket: 13. februar 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Ejner Hessel Katrine På Værkstedet 2024
Indrykket 06. marts 2026
Sæsonarbejdere til hjulskiftesæsonen hos Ejner Hessel til Kastrup, Holbæk og Roskilde

Har du en naturlig interesse for biler og kunne du tænke dig at flippe fælge frem for burgere i dit sabbatår? Så skal du kigge med her! Da vi hos Ejner Hessel snart står over for h…

Ejner Hessel A/S - Kastrup / Amager
Nyt Autohuset Vestergaard Mekaniker 2 2026
Indrykket 06. marts 2026
Ford mekaniker til Autohuset Vestergaard i Vejle

Vil du arbejde på et førende værksted, hvor kvalitet, udvikling og fællesskab er i fokus? Har du en ekstra passion for at arbejde med Ford, så har du nu muligheden for at blive en…

Autohuset Vestergaard A/S - Vejle
Nyt ZENVO TSR S 3 2025
Indrykket 06. marts 2026
Pladesmed / Smed / Karrosseritekniker til ZENVO Automotive i Præstø

Fabrikanten er ansvarlig for at producere præcisionsmetalkomponenter, samlinger og strukturer. Denne rolle sikrer, at de højeste standarder for kvalitet, sikkerhed og nøjagtighed o…

ZENVO Automotive
Nyt Super Dæk Service BOSCH Logo Nyt Facade
Indrykket 06. marts 2026
Bliv mekaniker hos vores Bosch Car Service og Super Dæk Service værksted på Bornholm

Er du passioneret omkring mekanik og ønsker at arbejde med den nyeste teknologi i en af Europas førende værkstedskæder? Hos Bosch Car Service Bornholm søger vi en dygtig automekani…

Super Dæk Service - Bornholm
Nyt ZENVO Blå Front 2025
Indrykket 06. marts 2026
Ledende tekniker til ZENVO Automotive i Præstø

Vi søger en ledende tekniker, der skal arbejde med vores Hypercar-produktion. Hovedfokus vil være at koordinere og lede et team af teknikere for at levere køretøjsbygninger eller p…

ZENVO Automotive
Nyt ZENVO Hvid Aften 2025
Indrykket 06. marts 2026
Prototypetekniker til ZENVO Automotive i Præstø

Vi søger en prototypetekniker til at arbejde med vores Hypercar-montering. Hovedfokus vil være at bygge, modificere, vedligeholde og reparere prototype- og præserie-Zenvo-køretøjer…

ZENVO Automotive