Autohuset Vestergaard Servicerådgiver

Værkfører / servicerådgiver søges til Autohuset Vestergaard Birkerød

Er du en teknisk og motiverende værkfører, som trives i en opdelt stilling, hvor du står for den daglige drift på værkstedet, men også sidder i indskrivningen? I denne stilling får du mulighed for at få en afvekslende hverdag, hvor du får stort ansvar og medbestemmelse.

Som vores nye værkfører vil du få en central rolle på værkstedet. Din primære opgave vil være at sikre, at arbejdet udføres effektivt og med fokus på kundetilfredshed. I travle perioder er det vigtigt, at du også selv er en aktiv deltager i arbejdet på værkstedet. Du er derfor også god til at dele din tekniske viden med teamet, og bruger den til at sikre kvaliteten af vores service. Udover at være til stede på værkstedet, vil du også skulle hjælpe til ved indskrivningen og du vil få ansvaret for leasing.

Dine arbejdsopgaver:

  • Stå for den daglige drift af værkstedet, herunder planlægning, motivation og strukturering af mekanikernes hverdag. Du skal også selv deltage i arbejdet i travle perioder.
  • Servicering af kunder ved indskrivningen, telefon og mail.
  • Sikre høj effektivitet i udførelsen af arbejdet, både på værkstedet og i indskrivningen.
  • Ansvarlig for leasing.
  • Ad hoc opgaver.

Vores forventninger til dig:

  • Du er en teknisk god værkfører, som er god til at lære fra dig.
  • Du er serviceminded og ved, hvad god service er overfor vores kunder.
  • Du har lignende erfaring og er god til at samarbejde.
  • Du er fleksibel ved spidsbelastning.
  • Du kan lide at have det sjovt på arbejdet, selvom vi har travlt.

Vi tilbyder:

  • En stilling, hvor ikke to dage er ens. Du får mulighed for at få en afvekslende hverdag fordelt på både værksted og indskrivningen.
  • Du bliver udfordret og udviklet – både fagligt og personligt.
  • Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for at deltage i lokale arrangementer, men også i store arrangementer med resten af Autohuset Vestergaard.
  • Online uddannelsesforløb i vores eget AV læringsportal.
  • Løn efter kvalifikationer inkl. pension og sundhedsforsikring.


Kan du se dig selv i spændet mellem værkfører og servicerådgiver? Så send din ansøgning og CV allerede i dag via linket "Send ansøgning".

Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Lisbet Nørgaard på tlf. 45 94 08 43.

Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via link i annoncen. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.

Vi glæder os til at høre fra dig

Om Autohuset Vestergaard

I Birkerød bliver du en del af et bilhus på ca. 30 medarbejdere. På værkstedet får du ansvaret for den daglige drift af 18 medarbejdere, og i indskrivningen får du 7 kolleger. Stemningen hos os er uformel og du vil opleve en personlig atmosfære rundt i huset. Selvom vi ofte har travlt, har vi det sjovt, mens vi er på arbejde.

Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os.

Søg jobbet hos Autohuset Vestergaard A/S - Birkerød

Send ansøgning
Autohuset Vestergaard Afdelingsleder
Autohuset Vestergaard (1)
Arbejdsgiver
Autohuset Vestergaard A/S - Birkerød
Birkerød Kongevej 56
3460, Birkerød
Telefon: 45 81 18 19
Kontaktperson
Lisbet Nørgaard
Annonce ID: 19665
Ansøgningsfrist: 31. maj 2024
Indrykket: 25. april 2024
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Storvorde Værksted
Indrykket 03. maj 2024
Mekaniker til Automester E+ - Dit Autocenter Storvorde - tæt på Aalborg

Vi har travlt og søger derfor en ny kollega til vores Automester E+ værksted Vi tilbyder: Løn efter kvalifikationer Et godt team i et uformelt arbejdsmiljø Mulighed for efteruddan…

Dit Autocenter - Storvorde
Ejner Hessel Katrine Paa Vaerkstedet
Indrykket 02. maj 2024
Personbilsmekaniker for Mercedes-Benz søges til Ejner Hessel i Kastrup

Vi søger en dygtig personbilsmekaniker til vores afdeling i Kastrup, der bl.a. er autoriseret værksted for Mercedes-Benz personbiler.   Vi har meget travlt på værkstedet - og derfo…

Ejner Hessel A/S - Kastrup
Mercedes Benz Varebiler Fabrik 2024
Indrykket 02. maj 2024
Varebilsmekaniker søges til Mercedes-Benz Kastrup / Amager hos Ejner Hessel A/S

Vi søger en dygtig varebilsmekaniker til vores afdeling i Kastrup, der bl.a. er autoriseret værksted for Mercedes-Benz varebiler. Vi har meget travlt på værkstedet - og derfor har…

Ejner Hessel A/S - Kastrup
Volkswagen Værksted 2023
Indrykket 02. maj 2024
Tekniker søges til Semler Mobility Aalborg

Er du en erfaren biltekniker med stor passion for at arbejde med nogle af bilbranchens mest anerkendte mærker og nyeste teknologier? Så har du nu chancen for at blive en del af et…

Semler Mobility Aalborg
Audi Service 2024
Indrykket 02. maj 2024
Servicerådgiver til Audi Køge - En del af Semler Mobility

Trives du i en udadvendt rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem kunden og vores værkstedet? Så er du måske vores nye Servicerådgiver. Vi søger en dygtig kollega til at repræse…

Semler Mobility Køge
Semler Tekniker Mekaniker Elever 2024
Indrykket 02. maj 2024
Tekniker til Semler Mobility Amager

Er du en passioneret tekniker, der søger en dynamisk og hurtigt voksende arbejdsplads? Vi skal udvide vores talentfulde team med en dygtig tekniker, der kan bidrage til vores visio…

Semler Mobility Amager