Ejner Hessel Jesper Værkfører 2024

Værkfører søges til Mercedes-Benz vare-/lastbiler hos Ejner Hessel A/S i Herning

Har du det forkromede overblik, er du udadvendt og trives du samtidig med at have indflydelse og ansvar? Så er du måske Ejner Hessels nye vare-/lastbilsværkfører i Herning.

Vi søger en driftsorienteret og erfaren værkfører til vores afdeling i Herning, der blandt andet er autoriseret værksted for Mercedes-Benz vare- og lastbiler. Det går ikke stille for sig på værkstedet i Herning, og vi har derfor brug for dig hurtigst muligt! Måske du i dag sidder som værkfører eller værkstedschef i et midtjysk bilhus og venter på en ny, spændende udfordring hos en af Danmarks største bilforhandlere?

Vi kan tilbyde dig et udfordrende og aktivt job, hvor tiden aldrig står stille. Du vil fungere som et aktivt bindeled mellem vores mekanikere på gulvet og kunderne, og du får således stor berøringsflade med kunder såvel som kolleger i huset. Du bliver en del af det lokale team Herning-afdelingen som rummer 55 nære kolleger. Som værkfører hos Ejner Hessel vil du opleve en meget høj grad af indflydelse og ansvar, idet vi er en flad organisation, hvor beslutningerne træffes så tæt på den enkelte medarbejder som muligt, hvorfor vi også forventer, at du er selvkørende i din ledelse af værkstedet. Du vil derfor sammen med de øvrige værkførere og indskriver-teamet skulle drive vare-/lastbilværkstedet i Herning, hvor du selvfølgelig også skal arbejde tæt sammen med de kolleger, der er tilknyttet reservedelslageret.

Dit kommende ansvarsområde vil således have fokus på at have det forkromede overblik, lede dit team og effektivisere driften af værkstedet. Dine opgaver dækker:

  • Håndtering af værkstedsopgaver, herunder service og reparationer.
  • Fordeling af arbejdsopgaverne mellem værkstedets varebil- og lastbilmekanikere.
  • Overblik over den daglige drift samt dagsorden - og dermed ansvarlig for en effektiv arbejdsgang på vare-/lastbilværkstedet sammen med indskriver-teamet.
  • Ansvarlig for opnåelse af månedlige budgettal og en høj kundetilfredshed.
  • Kundemodtagelse og indskrivning.
  • Håndtering af kundehenvendelse pr. telefon samt e-mail.
  • Derudover vil der også forekomme administrative opgaver.

Hos Hessel går vi altid den ekstra mil for vores kunder og kolleger - så derfor forventer vi, at du er:

  • Værkfører eller værkstedschef i dag og har gerne erfaring med tunge køretøjer.
  • Udadvendt, struktureret og selvstændig.
  • Administrativ stærk, hvorfor det falder dig naturligt at have mange bolde i luften på én gang.
  • Vant til at arbejde i mange forskellige systemer.
  • En holdspiller som formår at lede dit værkstedspersonale mod jeres målsætninger.
  • Serviceminded til fingerspidserne og klar til at gå den ekstra mil for kunderne og dine kolleger - også når det går ekstra stærkt ved indskrivningen mandag morgen.
  • Endelig er du ikke bange for at smøge ærmerne op og give den en ekstra skalle, når hverdagen kræver det og månedsafslutningen står for døren.

Kontakt venligst Eftermarkedschef for varebiler Lars Balzer Petersen på tlf. 2085 4520 eller Eftermarkedschef for lastbiler Tina Skousgaard på tlf. 6023 9206 hvis du ønsker yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 32 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 14 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.800 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Mercedes Benz Varebiler 3 2024
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Herning
Nystedvej 15
7400, Herning
Telefon: 72 11 62 00
Kontaktperson
Lars Balzer Petersen
Tina Skousgaard
Annonce ID: 21266
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Bjarne Nielsen Mekaniker 2024
Indrykket 21. juli 2025
Mekaniker til moderne bilhus hos Bjarne Nielsen i Holstebro

Er du uddannet mekaniker og har lyst til at arbejde med de to spændende mærker Ford og Hyundai? Så er det nu, du skal søge stillingen som automekaniker / tekniker hos vores store b…

Bjarne Nielsen A/S - Holstebro
Super Dæk Service Mekaniker 9
Indrykket 17. juli 2025
Medarbejdende værkfører søges til vores Super Dæk Service værksted i Sakskøbing

Er du en person der vægter HANDLINGSORIENTERET, ANERKENDENDE og UDVIKLENDE højt, er du måske vores nye medarbejder i vores team der vil være ”BRANCHENS BEDSTE”. I tæt samarbejde me…

Super Dæk Service - Sakskøbing
Semler Volkswagen Mekaniker / Pladesmed Tablet 2024
Indrykket 16. juli 2025
Tekniker søges til Semler Mobility i Aalborg

Er du uddannet Tekniker og ønsker at være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team  og arbejde med nogle af bilbranchens fedeste bilmærker og nyeste teknologier? Så h…

Semler Mobility Aalborg
Ejner Hessel Jesper Værkfører 2024
Indrykket 11. juli 2025
Værkstedschef, personbiler - Mercedes-Benz, Renault og XPENG søges til Ejner Hessel A/S i Aalborg

Har du erfaring med ledelse i autobranchen og lyst til at tage det overordnede ansvar for driften og udviklingen af et stort og moderne personvognsværksted? Hos Ejner Hessel i Aalb…

Ejner Hessel A/S - Aalborg
Jørgen Laursen Facade 2025
Indrykket 11. juli 2025
Vi søger to Kundemodtagere / Værkførerassistenter til vores service-team hos Jørgen Laursen A/S i henholdsvis Skive og i Viborg

Har du lyst til et udfordrende job med en afvekslende og spændende hverdag, er du måske vores nye kollega. Sammen med dine nye kolleger bliver dine opgaver følgende: Kundemodtagel…

Jørgen Laursen A/S - Viborg
Semler Mobility Mekanikere 2025
Indrykket 09. juli 2025
Servicerådgiver til Semler Mobility i Holbæk

Trives du i en udadvendt rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem kunden og vores værkstedet? Så er du måske vores nye servicerådgiver til vores helt fantastiske team! Om jobbet…

Semler Mobility Holbæk