P Christensen Mercedes Benz Lastbil 2024

Værkfører søges til P. Christensen Kolding

Har du flair for ekstraordinær god kundeservice, koordinering og teknisk indsigt på værkstedet inden for lastbiler? Og ønsker du at blive del af en arbejdsplads med højt humør og godt samarbejde? - så er du muligvis vores nye Værkfører til lastvognsværkstedet i Kolding.

Hos P. Christensen Kolding er vi forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz person-, vare-og lastbiler. Som vores nye Værkfører skal du i tæt samarbejde med det resterende team i indskrivningen og på lastvognsværkstedet være med til at sikre, at vores kunder altid får en købsoplevelse i særklasse.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at sikre en professionel modtagelse af vores kunder i forretningen og på telefonen samt stå for koordinering og drift af værkstedet. Du vil samtidig varetage booking og planlægning af kundeordrer samt yde faglig rådgivning til kunderne.

Vi har stort fokus på kvalitet, de gode kundeoplevelser og stærkt samarbejde, hvor du vil blive del af et stærkt og tæt team med glade, smilende og samarbejdsvillige kolleger, som alle ser frem til at tage godt imod dig.

P. Christensen er en familieejet virksomhed gennem flere generationer. Vi tilbyder gode og attraktive arbejdsforhold i en udviklingsorienteret organisation med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi arbejder alle ud fra vores værdier Modig, Ansvar og Passion i samarbejdet med vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt, at du kan spejle dig i de samme værdier.

Vi søger dig, som:

  • Forventeligt kommer fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med professionel og serviceminded kunderådgivning og koordinering og drift af værksted
  • Er struktureret og kan sikre prioritering ift. opgaver, systemer og deadlines
  • Er udadvendt, opsøgende og imødekommende i din tilgang til både kunder og kolleger
  • Sætter en ære i de gode kunderelationer og vægter det gode samarbejde højt, hvor du gerne går den ekstra mil for kunden og dine kollegaer

Skal du med på holdet?

Så ansøg stillingen hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og stillingen kan søges, indtil den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Teknisk Chef Michael Dinesen på tlf.: 25 222 922.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os:

Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 10 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, Opel, Peugeot, Citroën, Jeep, Fiat, Mitsubishi, Hongqi og Voyah. Tilsammen beskæftiger vi mere end 450 dedikerede medarbejdere.

Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkel medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
P Christensen Facade 2024
p-christensen.jpg
Arbejdsgiver
P. Christensen - Kolding
Trianglen 11
6000, Kolding
Telefon: 70 202 203
Kontaktperson
Michael Dinesen
Annonce ID: 20549
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Ejner Hessel Værksted Renault 2 2024
Indrykket 20. oktober 2025
Mekaniker til varebiler hos Ejner Hessel i Aalborg

Er du en erfaren varevognsmekaniker med stor passion for godt håndværk? Så er det måske dig, vi søger til Ejner Hessel i Aalborg! Vi leder efter en dygtig og engageret mekaniker ti…

Ejner Hessel A/S - Aalborg
Nyt Ford Service Fabriksbillede 2
Indrykket 20. oktober 2025
Mekaniker søges til Terminalen Amager

Har du lyst at blive en del af en forhandlerkæde hos én af autobranchens største aktører, hvor du gennem fagligt håndværk og solidt samarbejde vil bidrage til vores fremtidige succ…

Terminalen Amager
Nyt Super Dæk Service Kunderådgiver 2024
Indrykket 17. oktober 2025
Værkfører søges til Super Dæk Service Rødovre

Er du en person der vægter HANDLINGSORIENTERET, ANERKENDENDE og UDVIKLENDE højt, er du måske vores nye medarbejder i vores team der vil være ”BRANCHENS BEDSTE”. Som værkfører blive…

Super Dæk Service - Rødovre
Nyt Uggerhøj Værkfører 2025
Indrykket 17. oktober 2025
Værkfører søges til Uggerhøj Aarhus – Er du klar til næste gear i karrieren?

En af vores dygtige værkførere rykker til hovedstaden – og vi har travlt! Derfor leder vi nu efter en serviceminded og struktureret værkfører, der vil være med til at drive vores v…

Uggerhøj A/S - Aarhus
Skorstensgaard Mekaniker 1
Indrykket 16. oktober 2025
Mekaniker søges til Skorstensgaard i Roskilde

Er du vild med biler, og elsker du at få teknik til at spille? Så er det måske dig, vi leder efter til vores team i Roskilde! Vi søger en dygtig og passioneret mekaniker, som…

Skorstensgaard A/S - Roskilde
Skorstensgaard Værksted 2024
Indrykket 15. oktober 2025
Tekniker søges til Skorstensgaard i Køge

Er du uddannet Tekniker og klar til nye udfordringer i en virksomhed i vækst? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores dygtige team i Køge, hvor vi som autoriseret BYD…

Skorstensgaard A/S - Køge