Ejner Hessel Mekaniker Pladesmed

Værkfører til Mercedes-Benz person- og varebiler hos Ejner Hessel i Holbæk

Har du flair for mennesker, godt overblik og sans for struktur? Trives du i en hverdag, hvor der er fart på, og hvor godt samarbejde er afgørende for, at værkstedet fungerer?

Så er det måske dig, vi søger som værkfører til vores Mercedes-Benz person- og varebiler i Holbæk.

Vi søger en erfaren og engageret værkfører, som sammen med værkstedschefen og det øvrige indskriverteam skal være med til at sikre en god og effektiv hverdag på værkstedet.

En vigtig rolle i hverdagen

Som værkfører bliver du en del af det team, der får den daglige drift på værkstedet til at spille. Du arbejder tæt sammen med værkstedschefen og dine kolleger i indskriverteamet, og du får en central rolle i koordineringen mellem værkstedets mekanikere, kunder og indskrivning.

Du behøver derfor ikke være den, der har alle svarene eller det overordnede ansvar. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar for dine egne opgaver, skabe struktur og være med til at få hverdagen til at fungere – også når der er travlt.

Dine primære opgaver

  • Planlægning og koordinering af den daglige drift i tæt samarbejde med værkstedschefen og det øvrige indskriverteam.
  • Fordeling og koordinering af arbejdsopgaver blandt mekanikere og lærlinge.
  • Sikre et godt flow og overblik over dagens opgaver.
  • Faglig og teknisk sparring med mekanikere og kolleger.
  • Dialog med kunder og opfølgning på værkstedsopgaver.
  • Håndtering af telefoniske og skriftlige kundehenvendelser.
  • Fakturering og øvrige administrative opgaver.
  • Bidrage til et godt samarbejde og en god stemning på værkstedet.

Vi forestiller os, at du...

  • Har erfaring som værkfører eller fra en tilsvarende rolle på et værksted.
  • Har erfaring fra autobranchen og en god teknisk forståelse.
  • Har flair for mennesker og trives med at samarbejde med både mekanikere, kolleger og kunder.
  • Er ordentlig, imødekommende og god til at kommunikere.
  • Er struktureret og har styr på systemer og administrative opgaver.
  • Kan bevare overblikket og prioritere, når der er travlt.
  • Er en holdspiller, der bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Tager ansvar og følger dine opgaver til dørs, men samtidig trives med at være en del af et team, hvor ansvaret løftes i fællesskab.

Bliv en del af Mercedes-Benz i Holbæk

Du bliver en del af vores Mercedes-Benz person- og varebilsværksted i Holbæk, hvor du får dygtige og engagerede kolleger omkring dig. Hos os er samarbejde, ordentlighed og god kundeservice en vigtig del af hverdagen.

Samtidig bliver du en del af Ejner Hessel, hvor mere end 2.000 kolleger hver dag arbejder sammen om at skabe gode kundeoplevelser og drive vores mange afdelinger rundt om i landet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte eftermarkedschef Marc Willemoes på tlf. 91 16 60 31.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 2.000 medarbejdere og omsatte i 2025 for 10,6 mia. kr.

Søg jobbet hos Ejner Hessel A/S - Holbæk

Send ansøgning
Ejner Hessel Charlotte Og Magnus I Showroom
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Holbæk
Tuse Byvej 1
4300, Holbæk
Telefon: 73 11 74 00
Kontaktperson
Eftermarkedschef – varebiler, lastbiler og busser Marc Willemoes Rasmussen
Eftermarkedschef – varebiler, lastbiler og busser Marc Willemoes Rasmussen
Annonce ID: 25159
Indrykket: 21. august 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs