Terminalen Sælger 2026

Værkfører til Terminalen Amager

Brænder du for at blive en del af en stærk koncern, hvor dit skarpe overblik og gode kundeservice vil være med til at bidrage til vores fremtidige succes? Og samtidig blive en del af et team med høj medarbejdertilfredshed og en stærk kultur med fokus på sammenhold, samarbejde og anerkendelse? Så se her!

Professionel kunderådgivning

Vi søger endnu en kollega til vores team på Amager. Som vores nye værkfører får du ansvar for at sikre professionel og serviceminded kundemodtagelse og rådgivning til vores kunder i indskrivningen, så de altid får en god oplevelse, både personligt i butikken, men også via telefonen.

Derudover sørger du for oprettelse af ordrer og varetager effektivt booking og planlægning af arbejdet på værkstedet. Her er du med til at kvalitetssikre processerne og det udførte arbejde på værkstedet. Arbejdsopgaverne vil også omfatte daglig fakturering, salg af værkstedets ydelser samt supportere i forbindelse med garantisager.

Vi tilbyder en stilling, hvor du får gode muligheder for at være med til at sætte dit eget præg på hverdagen.

Holdspiller med skarpt overblik

Du kommer måske fra en lignende stilling i autobranchen, eller du er mekaniker / tekniker som ønsker at prøve kræfter på den anden side af væggen. Eller måske har du en uddannelsesmæssig baggrund indenfor handel og par års erhvervserfaring, kombineret med stor teknisk interesse og flair for biler.

Som person er du udadvendt, struktureret og brænder for god kundeservice og høj kvalitet i arbejdet. Du har stort fokus på et stærkt internt samarbejde i afdelingen og yder altid den indsats, det kræver, for at opnå høj effektivitet og kundetilfredshed.

Din nye arbejdsplads

Vores forhandlerkæde Terminalen A/S er en multibrand kæde med 6 forretninger i Danmark, hvor målsætningen er, at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. Hos Terminalen Amager er vi autoriseret forhandler af Hyundai, BYD og Nissan og vi går meget op i, at vores medarbejdere altid bliver opdateret og uddannet, så de besidder den korrekte viden inden for vores bilmærker.

Du vil desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche med mere end 1200 medarbejdere i norden, Tyskland og Baltikum.

Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn

Vil du med på holdet?

Så ser vi meget frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Blerim Ahmedi på tlf. 26 46 68 58.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Terminalen A/S

Som medarbejder hos Terminalen A/S bliver du en del af Nic. Christiansen Gruppen, der siden 1967 har samlet på stærke brands og dygtige folk. Drevet af ordentlighed, integritet, sammenhold, passion og ambitioner er vi i dag en af Nordens største koncerner i bilbranchen: Vi arbejder hver dag på at gøre gode ting bedre – og på at levere mobilitetsløsninger, der både flytter mennesker og fremtiden med.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Terminalen Værkfører 2025
Terminalen
Arbejdsgiver
Terminalen Amager
Englandsvej 391
2770, Kastrup
Telefon: 32 47 60 00
Kontaktperson
Blerim Ahmedi
Annonce ID: 21406
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Nyt Ejner Hessel Værksted MB 2024
Indrykket 22. april 2026
Dækmontør / automontør til Mercedes-Benz hos Ejner Hessel i Vejle

Vi søger en kollega til lettere mekaniske opgaver, klargøring og forefaldende arbejde på vores autoriserede Mercedes-Benz værksted i Vejle. Værkstedet har travlt, og derfor har vi…

Ejner Hessel A/S - Vejle
Nyt Bilhuset Allerød Facade 2026
Indrykket 22. april 2026
Servicerådgiver søges til Bilhuset Allerød - aut. serviceværksted for Volkswagen, Skoda, Seat & Cupra

Grundet travlhed i forretningen søger vi en servicerådgiver som vil arbejde med nogle af branchens bedste mærker og de nyeste teknologier, og som vil være del af en arbejdsplads, h…

Bilhuset Allerød
Nyt Audi Service 2024 2
Indrykket 21. april 2026
Hjulmontør søges til Audi Gladsaxe - en del af Semler Mobility

Er du klar til at blive en del af et stærkt team, hvor tempo, kvalitet og godt humør går hånd i hånd? Hos Audi Gladsaxe søger vi 2 skarpe hjulmontører til forårssæsonen – og vi lov…

Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility
Nyt Super Dæk Service BOSCH Værksted 2 2025
Indrykket 20. april 2026
Bliv mekaniker hos Bosch Car Service og Super Dæk Service Viborg City

Er du passioneret omkring mekanik og ønsker at arbejde med den nyeste teknologi i en af Europas førende værkstedskæder? Hos Bosch Car Service og Super Dæk Service Viborg City søger…

Super Dæk Service - Viborg City
Nyt Audi RS6 Avant 2026
Indrykket 20. april 2026
Tekniker søges til Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility

Vi udvider vores team og søger i den forbindelse snarest en struktureret og teamorienteret tekniker. Så hvis du kunne tænke dig at blive en del af Danmarks største Audi værksted og…

Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility
Nyt Semler Volkswagen Mekaniker / Pladesmed Tablet 2024
Indrykket 20. april 2026
Tekniker søges til Semler Mobility Valby

Vil du være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team og arbejde med nogle af bilbranchens bedste mærker og nyeste teknologier? Hos Semler Mobility Valby søger vi en teknik…

Semler Mobility Valby