Værkførerassistent til Ejner Hessel i Næstved
Er du en serviceminded og udadvendt teamplayer, der trives med ansvar og en afvekslende hverdag?
Drømmer du om at blive en del af en af Danmarks største bilforhandlere, og arbejde med de mest ikoniske bilmærker? Så er det måske dig, vi leder efter til vores indskrivningsteam i Næstved!
Vi søger en dygtig værkførerassistent til vores personvognsafdeling i Næstved, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz og Renault. Som værkførerassistent får du en vigtig rolle i et stærkt værkfører-/indskrivningsteam.
Vi kan tilbyde dig en aktiv og spændende hverdag med masser af kundekontakt og administrative værkstedsopgaver - samt et stærkt fællesskab med mere end 30 kolleger lokalt i Næstved-afdelingen. I Næstved bliver du en del af et team med højt humør, uformel omgangstone og stærk faglighed med mange dygtige kolleger. Du bliver selvfølgelig også en del af store Hessel team med ca. 1.900 kolleger fordelt på vores 35 afdelinger.
Dine arbejdsopgaver…
Du bliver en nøglespiller i indskrivningsteamet og vil blandt andet arbejde med:
- Kundemodtagelse og indskrivning.
- Håndtering af kundehenvendelser via telefon og e-mail.
- Diverse administrative opgaver knyttet til værkstedet, herunder fakturering.
Vi leder efter dig, der...
Allerede kender autobranchen. Du kommer måske fra en lignende stilling i branchen som værkførerassistent, eftermarkedselev, kundemodtager, servicerådgiver eller lignende.
- Trives med administrative opgaver og har flair for både mennesker, tal og IT-systemer.
- Altid sætter kunden i centrum og går den ekstra mil for at levere en fantastisk kundeservice.
- Er en holdspiller, som bidrager til den gode stemning og effektive arbejdsgang i teamet – også når der er ekstra travlt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.900 medarbejdere og omsatte i 2024 for 9,9 mia. kr.