
Værkstedschef med brancheerfaring og stærke ledelseskompetencer søges til Hyundai – JENS P. BUCH BILER a/s Vejle
Vil du være med til at udvikle og drive et succesfuldt værksted, hvor kunden altid er i centrum?
Hos Jens P. Buch Biler har vi store ambitioner. Vores værksted har haft markant vækst i 2024, og den udvikling skal ikke blot fastholdes – den skal løftes til nye højder. Derfor søger vi en erfaren og engageret værkstedschef, der kommer direkte fra en lignende stilling i branchen, og som kan dokumentere resultater og værdiskabelse.
Dine vigtigste opgaver og ansvar
Som værkstedschef bliver du ansvarlig for den daglige drift af værkstedet og for at sikre, at vores kunder får en serviceoplevelse i særklasse. Du får en nøglerolle i ledelsen af teamet og vil arbejde tæt sammen med både mekanikere, teknikere og ledelse.
Du skal blandt andet:
- Lede og motivere dit team
- Sikre høj kvalitet i alle processer – fra indskrivning til aflevering
- Fakturere og udarbejde tilbud
- Håndtere skader og forsikringssager
- Følge op på kunder og sikre høj kundetilfredshed
- Være ansvarlig for drift og lønsomhed
- Være sidste kvalitetskontrol, inden bilen afleveres
Vi forventer, at du:
- Har solid erfaring fra en tilsvarende rolle – gerne både fra mærkeværksteder og frie værksteder
- Har branchekendskab og er stærk på både overblik og detalje
- Er struktureret, løsningsorienteret og punktlig
- Har en naturlig autoritet og evne til at skabe tillid – både internt og eksternt
- Har høj integritet og sætter en ære i ordentlighed – også når der er travlt
- Elsker kundekontakt og leverer service på et højt og personligt niveau
- Er økonomisk bevidst og målrettet ift. indtjening og optimering
- Er en holdspiller, der bidrager til det gode samarbejde
Om os
Jens P. Buch Biler har været en fast del af bilbranchen siden 1986. Siden 1998 har vi været autoriseret Hyundai-forhandler og -værksted, og vi er i dag 15 passionerede medarbejdere. Forretningen drives nu af grundlæggerens sønner, Flemming og Lars Uhre Buch, og vi har et fælles mål:
At være trekantområdets foretrukne ny/brugtvognshus.
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig hverdag i en veldrevet virksomhed
- Et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og en flad ledelsesstruktur
- Mulighed for at præge både drift og udvikling
- En arbejdsplads, hvor der er kort fra idé til handling – og hvor vi samarbejder tæt om at skabe resultater
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til info@jenspbuchbiler.dk og skriv "Værkstedschef" i emnefeltet.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Flemming Buch direkte på tlf. 30 91 30 01.
Vi holder samtaler løbende, og ansætter så snart den rette kandidat er fundet – så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag. Al henvendelse behandles naturligvis fortroligt af hensyn til nuværende jobsituation.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg jobbet hos Hyundai - Jens P. Buch Biler A/S Vejle
Send ansøgning
