
Varebilsmekaniker søges til P. Christensen Odense
I vores afdeling i Odense er vi autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz person-, vare-, og lastbiler, og lige nu søger vi en ny kollega til service, reparation og fejlfinding på varebiler. Som vores nye Varebilsmekaniker vil du indgå i et dedikeret team, hvor fagligheden er høj og humøret tilsvarende. Vi har stort fokus på et positivt arbejdsmiljø med grin og humor samt et stærkt samarbejde og vidensdeling. Dertil vægter vi selvfølgelig høj kvalitet i arbejdet og de ekstraordinære kundeoplevelser.
Dine arbejdsopgaver bliver nyvognsklargøring af Mercedes-Benz Vans, service samt diagnose- og fejlfinding. Du vil få Mercedes-Benz diagnoseteknikeruddannelse og få stillet de tekniske hjælpemidler til rådighed, så du vil blive klædt bedst muligt på til opgaverne.
Vi tilbyder gode og attraktive arbejdsforhold i en udviklingsorienteret organisation med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. På sigt vil du indgå i vores Mercedes-Benz 24H service vagtordning.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet mekaniker og har erfaring fra et lignende job eller er klar på din næste udfordring som tekniker inden for varebiler
- Er ærekær i dit arbejde og leverer håndværk af højeste kvalitet
- Vægter det gode og tætte samarbejde højt med dine kolleger
- Er serviceminded og har fokus på gode kunderelationer
Skal du med på holdet?
Så send os din ansøgning hurtigst muligt via linket her eller kontakt Værkfører Jesper Jensen på telefon 65 56 10 65.
Ansættelsessamtaler holdes løbende, og stillingen kan søges indtil, den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 9 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, smart, Opel, Peugeot, Citroën, Alfa Romeo, Jeep, Fiat og Honda. Tilsammen beskæftiger vi mere end 400 dedikerede medarbejdere.
Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkelt medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.
Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Ansøgningsfristen er desværre udløbet
