
Varebilsmekaniker søges til Renault Ringsted hos Ejner Hessel A/S
Har du på hænderne skruet rigtig på og går du og dagdrømmer om fælge, bremseklodser og lækkert værktøj? Så er du måske Ejner Hessels nye Renault varebilsmekaniker i Ringsted.
Vi søger en dygtig og erfaren mekaniker til vores afdeling i Ringsted, der er autoriseret forhandler og værksted for Merecdes-Benz, Renault og Dacia person- og varebiler samt Mercedes-Benz lastbiler. Du kommer til at arbejde i et stort og moderne bilhus, hvor du skal reparere og servicere Renault varebiler. Det går ikke stille for sig på værkstedet i Ringsted, og derfor har vi brug for dig og dine kyndige hænder hurtigst muligt.
Hos os kan du få:
- 55 flinke, dygtige kolleger i Ringsted samt 1.550 kolleger fordelt på vores 27 afdelinger.
- En arbejdsplads med højt til loftet, og hvor beslutningerne træffes så tæt på den enkelte medarbejder som muligt.
- Alsidige arbejdsdage og afvekslende opgaver indenfor servicering og reparation af Renault varebiler.
- Mulighed for at efter- eller videreuddanne dig gennem Renault.
- En hverdag hvor tonen generelt er uformel – og hvor en go’ omgang værkstedshumor er værdsat.
- Masser af attraktive ansættelsesvilkår, herunder en god sundhedsforsikring.
Du er…
- Udlært mekaniker – gerne med kendskab til Renault eller et af de andre franske mærker.
- Erfaren, hvor en cotech-certificering i Renault-regi er et stort plus.
- God til servicearbejde og har skruet hænderne rigtigt på.
- Ærekær og sætter en ære i at levere håndværk af højeste kvalitet.
- Selvstændig og klar til at gå den ekstra mil for kunden, som Ejner Hessel er så kendt for.
- Endeligt er du en teamplayer og du trives med at dele din viden – både internt og til vores kunder.
Kan du se dig selv hos os?
Hvis ja, så send en ansøgning og dit CV vores vej. Du er velkommen til at kontakte eftermarkedschef Lasse Krautwald-Nielsen på telefon 7311 7632, hvis du har spørgsmål til jobbet eller du bare gerne vil vide mere om Ejner Hessel som arbejdsplads.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart.
Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 27 afdelinger, heraf 16 i Jylland og 11 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.
Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.500 medarbejdere og omsatte i 2022 for 7.8 mia. kr.
Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Ansøgningsfristen er desværre udløbet
