
Vi søger to nye bilrådgivere til Pedersen & Nielsen i Risskov
Hos Pedersen & Nielsen i Risskov er vi i vækst – og vi søger nu to dedikerede bilrådgivere, som brænder for at skabe den gode kundeoplevelse.
Den ene stilling er med særligt fokus på Zeekr og den anden stilling er som Kia bilrådgiver. Uanset hvilken rolle du søger, bliver du en vigtig del af et stærkt team, hvor vi værdsætter ambitioner, samarbejde og et højt serviceniveau.
Stillingen som bilrådgiver med fokus på Zeekr
Dine opgaver
- Rådgive og inspirere kunder omkring Zeekr og øvrige elektriske modeller
- Være med til at opbygge kendskabet til Zeekr-brandet i Aarhus-området
- Skabe langvarige relationer med kunder – fra prøvetur til opfølgning
- Bidrage til at gøre Risskov-afdelingen til det naturlige valg for elbilsinteresserede
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med bilsalg eller rådgivning – gerne inden for premium- eller elbilsegmentet
- Er passioneret omkring elbiler, teknologi og kundeoplevelser
- Arbejder struktureret, udadvendt og skaber tillid med et smil
Vi tilbyder
- En unik chance for at stå i front med et nyt bilmærke i Danmark
- Grundig oplæring og tæt samarbejde med både Zeekr og vores kolleger
- Fast løn med attraktiv bonusmodel
- Gode udviklingsmuligheder i en ambitiøs bilkoncern
Stillingen som bilrådgiver med fokus på Kia
Dine opgaver
- Rådgive kunder om modeller, udstyr, teknologi, finansiering og forsikring
- Formidle både nye og brugte biler med troværdighed og overblik
- Skabe relationer, booke prøveture og sikre god opfølgning
- Deltage i kampagner, showroom-opsætning og præsentation af mærkerne
- Samarbejde tæt med kolleger i salg, marketing og værksted
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med rådgivning eller bilsalg – gerne med flere mærker eller elbiler
- Er nysgerrig, teknologisk interesseret og holder dig opdateret på bilmarkedet
- Er struktureret, serviceminded og kan skabe tryghed i kundedialogen
Vi tilbyder
- En spændende hverdag med bred modelportefølje
- Grundig oplæring, erfarne kolleger og specialister at sparre med
- Fast løn med attraktiv bonusmodel
- Gode udviklingsmuligheder og et stærkt teammiljø
Fælles for begge stillinger
Hos Pedersen & Nielsen får du en arbejdsplads, hvor vi værdsætter ambitioner, ordentlighed og passion for lokalmiljøet.
Du bliver en del af en kultur, hvor vi løfter i flok, griner sammen og altid har kunden i centrum.
Ansættelse: Hurtigst muligt – vi behandler henvendelser løbende.
Vil du høre mere?
Kontakt Salgschef Mathias Hansen på tlf. 87 46 60 33 eller mail Mathias.Hansen@autohus.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din nye arbejdsplads
er en multibrand-forhandler med 11 afdelinger i Jylland. Vi er stolte af vores høje serviceniveau og vores medarbejdere – som vi ser som vores vigtigste aktiv.
Søg jobbet hos Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S - Risskov
Send ansøgning
