Semler Fleet Logistics Indretning 2026

Vognopbygger / Montør til Semler Fleet Logistics i Vamdrup

Vær med til at bygge fremtidens mobilitetsforretning

Hos Semler Fleet Logistics er der fuld fart på udviklingen. Som en del af Semler Gruppen – Danmarks største bilkoncern – investerer vi massivt i fremtidens mobilitetsløsninger og i at skabe en endnu stærkere logistik- og klargøringsforretning.

Vi har pr. 1. oktober åbnet en helt ny værkstedshal i Vamdrup og søger nu flere kolleger, i takt med at vi udvider vores ombygningsaktiviteter.

Du får mulighed for at være med fra starten i nye faciliteter og være en del af et hold, hvor vi sammen bygger og tilpasser fremtidens varevogne – med fokus på kvalitet, sikkerhed og individuelle løsninger.

Om jobbet

Som vognopbygger arbejder du med opbygning og montering af udstyr i varevogne – fra standardløsninger til mere specialiserede indretninger.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Opbygning og montering af udstyr i varevogne
  • Installation af reolsystemer, belysning, advarselslys m.m.
  • Kvalitetssikring, funktionstest og klargøring før aflevering
  • Lettere auto-el/opkoblinger, afhængigt af din profil

Arbejdssted: Koldingvej 7, 6580 Vamdrup.

Derfor skal du vælge os

Hos Semler Fleet Logistics får du ikke bare et job – du bliver en del af en virksomhed i vækst.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at være med til at få en ny værkstedshal godt fra start
  • En arbejdsplads med ordnede forhold, stærkt samarbejde og fokus på kvalitet
  • Stabile arbejdstider og et job med variation i opgaverne
  • Faglig udvikling og mulighed for at lære nye løsninger / udstyr
  • Arbejde med de nyeste varebiler og spændende specialopbygninger
  • Et stabilt job i Danmarks største bilkoncern - Semler Gruppen

Om dig

Du har en teknisk baggrund og trives med praktisk arbejde og gode arbejdsgange. Du kan f.eks. komme fra en rolle som mekaniker, smed, elektriker – eller lignende.

Vi lægger vægt på, at du:

  • arbejder struktureret og tager ansvar for kvalitet og deadlines
  • har hænderne skruet godt på
  • trives i et team, hvor man hjælper hinanden og og sørger for, at opgaverne bliver løst til tiden
  • gerne har kendskab til auto-el (en fordel, men ikke et krav)

Hvad kan du forvente af din leder?

Driftsleder Kevin Heumann udtaler: ”En nærværende og tydelig leder, der gør sig umage og leder med nysgerrighed og fokus på kvalitet. Du får frihed under ansvar, støtte til din udvikling og opbakning til at tage ejerskab. Sammen spiller vi hinanden gode og skaber stærke resultater i et trygt arbejdsmiljø med energi og arbejdsglæde”.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Ansøg venligst via linket ”Send ansøgning”.

Vi behandler ansøgninger løbende – så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Kevin Heumann på telefon 2323 0347.

Vi glæder os til, at høre fra dig

Om os

Semler Fleet Logistics er en del af Semler Gruppen og er førende indenfor kosmetisk klargøring og bilpleje samt bilindretning, foliering, auto-el og pladeværksted. Vi er landsdækkende og beskæftiger omkring 100 medarbejdere.
Vi forstår vigtigheden af pålidelige og effektive transportløsninger – derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at skabe resultater, der gør en forskel i hverdagen.
Vi er i rivende udvikling og investerer løbende i nye faciliteter, nye kompetencer og nye måder at drive mobilitetsforretning på. 

Søg jobbet hos Semler Fleet Logistics Vamdrup

Send ansøgning
Semler Fleet Logistics Billede 2 2025
Semler Fleet Logistics Logo 2025
Arbejdsgiver
Semler Fleet Logistics Vamdrup
Koldingvej 7
6580, Vamdrup
Telefon: 44 53 55 77
Kontaktperson
Driftsleder Kevin Heumann
Annonce ID: 25565
Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026
Indrykket: 08. oktober 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs