Bjarne Nielsen Volvo Mekaniker 2025

Volvo Personlig Servicetekniker søges til vores moderne værksted i Køge

Hos Bjarne Nielsen ønsker vi som en del af en af Danmarks største bilkoncerner at gå forrest i branchen. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os sammen, så vi i fællesskab bevarer vores position som en af Danmarks mest moderne bilkoncerner.

Til vores bilhus i Køge søger vi en skarp og gerne erfaren mekaniker til vores Volvo-værksted. Vi håndterer udelukkende biler fra Volvo, og du bliver Volvo Personlig Servicetekniker, også kaldet VPS-tekniker som er Volvos koncept for værkstedet. Det betyder blandt andet, at kontakten mellem kunden og dig som mekaniker er meget direkte. Du følger kunden helt fra første kontakt og til aflevering af bilen.

Derfor er det vigtigt, at du udover at være dygtig på værkstedet også er imødekommende og serviceminded overfor vores kunder.

Det daglige arbejde omfatter blandt andet:

  • Reparationer på Volvo personbiler
  • Mekanisk klargøring af nye og nyere brugte Volvo personbiler
  • Montering af udstyr
  • Videogennemgang af bilerne til kunderne
  • Fakturering af kundeopgaver

Hvem er du?

Det er et krav, at du er udlært mekaniker, og det er selvfølgelig et plus, hvis du har erfaring med Volvo. Det kan også være, du har erfaring fra et autoriseret værksted, men det vigtigste er faktisk, at du har et højt serviceniveau og har det godt med kundekontakt.

Vi forestiller os, at du:

  • Er udlært mekaniker - gerne med erfaring fra Volvo-værksted eller autoriseret værksted
  • Kan arbejde selvstændigt og har det godt med direkte kundekontakt
  • Er en habil IT-bruger og har god erfaring med ”testere” samt el- og diagnoseudstyr
  • Finder glæde og stolthed ved veludført arbejde

Det får du:

Hos Bjarne Nielsen er vi en del af Nielsen Car Group. Tilsammen er vi mere end 800 ansatte på tværs af landet. Du får derfor mange kolleger at sparre med, og har du lyst, tilbyder vi også gode muligheder for at gøre karriere indenfor bilbranchen i vores store fællesskab. Vi tilbyder:

  • Moderne faciliteter med alt i specialværktøj og indretning
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • Stærkt fællesskab og gode kollegaer i Køge
  • En varieret hverdag med skiftende arbejdsopgaver
  • Lønpakke efter kvalifikationer

Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Stillingen er på 37 timer, og tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter gerne på den rette.

Sådan søger du jobbet

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte værkstedschef Jesper Laursen på telefon 9929 1938 eller mail: jela@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 600 medarbejdere fordelt blandt vores 10 bilhuse i Bjarne Nielsen-kæden, 3 bilhuse i Dahl Pedersen-kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. I Jylland driver vi bilforretninger i Ringkøbing, Herning, Viborg og Silkeborg samt to i Esbjerg, Skive og Holstebro. På Sjælland er vi til stede i Køge, Birkerød, Hørsholm og Hillerød. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Søg jobbet hos Bjarne Nielsen A/S - Køge

Send ansøgning
Volvo Mekaniker VPS Fabrik 2024
Volvo Personlig Servicetekniker søges til vores moderne værksted i Køge video
bjarne-nielsen.jpg
Arbejdsgiver
Bjarne Nielsen A/S - Køge
Tangmosevej 108
4600, Køge
Telefon: 56 67 70 00
Kontaktperson
Værkstedschef Jesper Laursen
Annonce ID: 22349
Ansøgningsfrist: 31. juli 2025
Indrykket: 27. juni 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Super Dæk Service Mekaniker 9
Indrykket 17. juli 2025
Medarbejdende værkfører søges til vores Super Dæk Service værksted i Sakskøbing

Er du en person der vægter HANDLINGSORIENTERET, ANERKENDENDE og UDVIKLENDE højt, er du måske vores nye medarbejder i vores team der vil være ”BRANCHENS BEDSTE”. I tæt samarbejde me…

Super Dæk Service - Sakskøbing
Nyt Semler Volkswagen Mekaniker / Pladesmed Tablet 2024
Indrykket 16. juli 2025
Tekniker søges til Semler Mobility i Aalborg

Er du uddannet Tekniker og ønsker at være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team  og arbejde med nogle af bilbranchens fedeste bilmærker og nyeste teknologier? Så h…

Semler Mobility Aalborg
Ejner Hessel Jesper Værkfører 2024
Indrykket 11. juli 2025
Værkstedschef, personbiler - Mercedes-Benz, Renault og XPENG søges til Ejner Hessel A/S i Aalborg

Har du erfaring med ledelse i autobranchen og lyst til at tage det overordnede ansvar for driften og udviklingen af et stort og moderne personvognsværksted? Hos Ejner Hessel i Aalb…

Ejner Hessel A/S - Aalborg
Jørgen Laursen Facade 2025
Indrykket 11. juli 2025
Vi søger to Kundemodtagere / Værkførerassistenter til vores service-team hos Jørgen Laursen A/S i henholdsvis Skive og i Viborg

Har du lyst til et udfordrende job med en afvekslende og spændende hverdag, er du måske vores nye kollega. Sammen med dine nye kolleger bliver dine opgaver følgende: Kundemodtagel…

Jørgen Laursen A/S - Viborg
Semler Mobility Mekanikere 2025
Indrykket 09. juli 2025
Servicerådgiver til Semler Mobility i Holbæk

Trives du i en udadvendt rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem kunden og vores værkstedet? Så er du måske vores nye servicerådgiver til vores helt fantastiske team! Om jobbet…

Semler Mobility Holbæk
Bilhuset Elmer Værkfører Helsingør 2025
Indrykket 07. juli 2025
Struktureret og serviceminded værkfører søges til Nordsjællands flotteste bilhus hos Bilhuset Elmer i Helsingør

Vil du være en del af et professionelt team i et moderne bilhus med autoriseret service for Ford, Mazda og Kia? Så er du måske vores nye værkfører! Om stillingen: Som værkfører hos…

Bilhuset Elmer A/S - Helsingør