Volkswagen Servicerådgiver Dame 2024

Ansvarlig Servicerådgiver til aftenhold hos Volkswagen & SKODA i Gladsaxe - En del af Semler Mobility

Har du lyst til at blive den stærke, ansvarlige og ledende rolle for vores aftenhold? Og sætter du en ære i at udføre dit arbejde, hvor kunden altid får den ekstra gode oplevelse? Så er det måske dig vi søger?

Som vores nye Servicerådgiver for vores aftenhold vil du være med til at udvikle og bevare de gode relationer til vores kunder og kolleger. Vi er en forretning med fokus på den digitale kunderejse og klæder dig naturligvis godt på til opgaven. Du bliver budt velkommen til en selvstændig hverdag med masser af udfordringer og et stort ansvar allerede fra første dag.

Bliv en del af en serviceorienteret forhandler

Som vores nye Servicerådgiver for aftenholdet - hjælper og vejleder du vores kunder, når deres bil skal til service eller repareres – samt styrer arbejdet igennem på en god måde med dine teknikere.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Rådgivning af dine kunder om alle servicemuligheder og afdækning af kundens behov.
  • Produktionsstyring og arbejdsfordeling for teknikere samt sparring omkring reparationer.
  • Delvist reservedels håndtering / bestilling.
  • Kvalitetskontrol, fakturering og forberedelse af udlevering til kunden.

Arbejdstiden vil være fra mandag til torsdag kl. 14:00-24:00 hvor du vil indgå som direkte styrmand for et team på 5 dedikerede aftenholds teknikere.

Vi forventer, at du:

  • Har en markant kunde-, service og resultatorienteret måde at arbejde på.
  • Er en teamplayer, udviser engagement, fleksibilitet og viljen til at lykkedes.
  • Selvstændig og fuldstændig mødestabil.

Kendskab til vores mærker og Servicerådgiver / værkfører erfaring er naturligvis en fordel, men ikke et krav – du kan evt. være den veltalende tekniker med udpræget sans for kundeservice med ønske om nye udfordringer.

Dedikeret, ordentlig og positiv tilgang til kunder og kolleger

Som person elsker du at tale med mennesker – både dine kolleger og kunderne. Du har nemlig et kæmpe kundeservice-gen, og giver også gerne dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation. Og så trives du med ansvaret for vores kunder igennem alle processer.

Stærke værdier forener os på tværs

Semler Mobility Gladsaxe er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 3.00 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Det kræver at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

Du vil blive en del af en stor veletableret organisation med mange gode kolleger, velordnede forhold og en lang række personalegoder udover løn som er i overensstemmelse med dine kvalifikationer og en attraktiv pensionsordning og sundhedssikring.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig! Søg via "Send ansøgning".

Ansøgninger behandles løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Lasse Bro Nielsen på tlf. 43 22 43 17 eller lani@vw-gladsaxe.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Skoda Enyaq Coupe Rs Iv 2022
Ansvarlig Servicerådgiver til aftenhold hos Volkswagen & SKODA i Gladsaxe - En del af Semler Mobility video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Gladsaxe
Dynamovej 5
2860, Søborg
Telefon: 44 57 57 57
Kontaktperson
Lasse Bro Nielsen
Annonce ID: 20454
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Ejner Hessel Charlotte Og Magnus I Showroom
Indrykket 14. januar 2025
Værkførerassistent søges til Mercedes-Benz personbiler hos Ejner Hessel i Roskilde

Er du en serviceminded og udadvendt teamplayer, der trives med ansvar og en afvekslende hverdag? Drømmer du om at blive en del af en af Danmarks største bilforhandlere, og arbejde…

Ejner Hessel A/S - Roskilde
DIRKSEN Skanderborg Facade 2023
Indrykket 13. januar 2025
Vi udvider forretningen og søger en servicerådgiver til team Dirksen

Vi udvider forretningen og søger derfor en servicerådgiver / værkfører til indskrivningen, som har lyst til at stå i spidsen for sit eget værkstedsteam og mærke. Hvem er vi: Dirkse…

DIRKSEN A/S - Skanderborg
RSA Danmark Bygning
Indrykket 12. januar 2025
RSA Danmark søger en Support Tekniker til teamet

Vil du være en del af en spændende hverdag i importledet i Dansk Autobranche ? Så styrker vi hos RSA Danmark lige nu vores aktiviteter i eftermarkedsafdelingen og leder efter den r…

RSA Danmark
Bilhuset Allerød 4 Logoer På Tag
Indrykket 10. januar 2025
Tekniker søges til Bilhuset Allerød hvor vi servicerer Volkswagen, ŠKODA, SEAT og CUPRA

VI SØGER en tekniker som vil indgå i vores team på mekanisk værksted og som er klar til at arbejde med nogle af branchens bedste mærker og de nyeste teknologier. Du vil blive en de…

Bilhuset Allerød
Mercedes Benz Varebiler 3 2024
Indrykket 09. januar 2025
Varebilsmekaniker søges til Mercedes-Benz i Vejle

Er du en erfaren og dygtig varevognsmekaniker med flair for fejlsøgning og stor passion for at levere et stykke håndværk af højeste kvalitet? Så er det måske dig, vi leder efter ti…

Ejner Hessel A/S - Vejle
Terminalen Logo 2024
Indrykket 09. januar 2025
Mekaniker til Terminalen i Birkerød

Er du nyuddannet automekaniker eller måske en erfaren diagnosetekniker? Har du lyst at blive en del af en forhandlerkæde hos én af autobranchens største aktører, hvor du gennem fag…

Terminalen Birkerød