QARS Reservedelskoordinator 1 2026

BLIV EN DEL AF QARS’ SPECIALISTTEAM i Viborg - Reservedelskoordinator søges til XPENG-reservedele, ordreflow og fakturering

Har du styr på reservedele, ordreflow og fakturering – og motiveres du af at give professionelle kunder hurtig og sikker service?
QARS søger en struktureret reservedelskoordinator, der får det daglige ansvar for vores reservedelsfunktion.

Du kommer til at håndterer bestillinger af originale XPENG-reservedele – primært til danske B2B-kunder – og sikrer et effektivt forløb fra forespørgsel og identifikation af den korrekte reservedel til bestilling, levering, opfølgning og fakturering.
En vigtig del af rollen er desuden gennemfakturering mellem vores QARS-partnerværksteder og forsikringsselskaberne. Du bliver dermed et centralt administrativt bindeled, der er med til at sikre, at både reservedels- og faktureringsflowet fungerer effektivt.

Dine vigtigste opgaver

Du får en alsidig hverdag med mange kontaktflader og ansvar for at holde styr på både ordrer, leverancer og fakturering. Du kommer blandt andet til at:

  • Modtage og behandle reservedelsforespørgsler fra danske B2B-kunder og samarbejdspartnere.
  • Identificere og bestille de korrekte XPENG-reservedele ud fra bil-, skade- og reparationsoplysninger.
  • Følge op på ordrebekræftelser, leveringstider, restordrer og eventuelle afvigelser.
  • Holde kunder og værksteder løbende orienteret og sikre, at aftaler bliver fulgt til dørs.
  • Koordinere returvarer, reklamationer, kreditnotaer og øvrige afvigelser.
  • Varetage gennemfakturering mellem QARS-partnerværkstederne og forsikringsselskaberne.
  • Kontrollere bilag, dokumentation, priser og aftalegrundlag inden fakturering.
  • Håndtere øvrig fakturering og administrativ opfølgning i forbindelse med reservedelssalget.
  • Bidrage til at udvikle arbejdsgange, datakvalitet og overblik i reservedelsfunktionen.

Din profil

Din præcise baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har erfaring med ordre- og reservedelsprocesser og trives i en rolle, hvor struktur, service og opfølgning er afgørende.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med reservedele, værkstedsdrift, lager, indkøb eller anden ordrebehandling – gerne fra autobranchen.
  • Arbejder struktureret og har sans for varenumre, detaljer, leveringstider og økonomi.
  • Har praktisk erfaring med fakturering, afstemning og administrative kontroller.
  • Er fortrolig med digitale ordre- og økonomisystemer og hurtigt sætter dig ind i nye arbejdsgange.
  • Er serviceminded, tager ejerskab og bevarer overblikket, når flere ordrer og interessenter skal koordineres.
  • Gerne har teknisk bilforståelse. Erfaring med XPENG eller andre elbilmærker er en fordel, men ikke et krav.

Som person lægger vi vægt på, at du

  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk – både mundtligt og skriftligt – og kan begå dig på engelsk.
  • Skaber gode relationer og samarbejder naturligt på tværs af kunder, værksteder, leverandører og kolleger.
  • Har gode IT-kundskaber og hurtigt lærer nye systemer og arbejdsgange.
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs.
  • Bidrager aktivt til teamets samlede leverance.
  • Motiveres af høj kvalitet, god kundeservice og løbende forbedringer.

Vi tilbyder

Hos QARS får du en central position med mange kontaktflader og mulighed for at være med til at udvikle en vigtig funktion i vores organisation.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En central rolle i et voksende, landsdækkende netværk med stærke B2B-relationer.
  • Mulighed for at præge arbejdsgange, processer og udviklingen af vores specialistfunktioner.
  • En arbejdsplads med frihed under ansvar, korte beslutningsveje og høj faglighed.
  • Gode ansættelsesforhold med pension, sundhedsforsikring og fleksibilitet.
  • Et engageret team med fokus på kundeservice, kvalitet og faglig udvikling.
  • Mulighed for hjemmearbejdsplads efter aftale.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og dit CV til bks@qars.dk senest 10. oktober. Skriv ”Reservedelskoordinator” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kædechef Bo Søndergaard på 22 97 33 85 eller salgschef Carsten Bennetsen på 27 75 58 98 eller mail cb@qars.dk

Arbejdssted: Viborg og hjemme
Tiltrædelse: Efter aftale

Vi glæder os til at høre fra dig

Om QARS

QARS er et landsdækkende netværk af professionelle autolakerere og skadecentrer med fokus på høj kvalitet, effektivitet og professionel håndtering af B2B-kundesamarbejder.
Med centraliseret taksering, strømlinede processer og teknisk support hjælper vi blandt andet bilimportører, forsikringsselskaber, leasingselskaber, forhandlerkæder og større flådeejere med at sikre effektive og professionelle skadeforløb.
QARS er desuden autoriseret XPENG-skadeservicepartner i Danmark.
Bliv en del af holdet – og vær med til at sikre et effektivt flow fra reservedelsbestilling til færdig skadesag.

Søg jobbet hos QARS APS

Send ansøgning
Kontor 3 Istock 2025
Qars Logo
Arbejdsgiver
QARS APS
Asmildklostervej 11, 2. sal B
8800, Viborg
Telefon: 70 25 00 02
Kontaktperson
Bo Søndergaard - Kædechef
Carsten Bennetsen - Salgschef
Annonce ID: 25314
Ansøgningsfrist: 10. oktober 2026
Indrykket: 09. september 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs