Bjarne Nielsen Køge Facade

Erfaren og skarp salgskonsulent søges til vores store og moderne Ford-Bilhus i Køge hos Bjarne Nielsen A/S

Er du en af branchens bedste til at sælge nye og brugte biler? Og formår du altid at få finansieringsaftalen med i handlen? Så er det dig, vi søger hos Bjarne Nielsen i Køge, hvor vi mangler en erfaren og skarp salgskonsulent til vores team.

Du er med helt fremme i salgststatistikkerne og er hundredmeter-mester i at afdække kundernes behov og sælge (mange) biler med hele pakken - altså med både finansiering, forsikring, opladnings- og serviceaftaler. Og med gode resultater følger selvfølgelig en attraktiv lønpakke.

Vi er nyvognsforhandler af Ford og Volvo. Dit primære fokus bliver på nyvognssalg af Ford, men brugte biler fylder også meget hos os, hvor vores målsætning er at tilbyde områdets stærkeste udvalg af brugte biler. Du har derfor også fokus på at finde og opkøbe brugte biler til import/videresalg eller eksport fra vores bilhus.

Vores omsætningshastighed er afgørende. Det er vigtigt, at du ved, hvad der rører sig i markedet, og du kan købe og sælge bilerne til de rigtige priser. Hos os får du alle muligheder for at skærpe og udvikle din sans for en god handel og dermed skabe de bedste betingelser for en god og lønsom forretning.

Hvem er vi?

Bilhuset i Køge er et sted med stor energi. Hos os skal det ikke bare være sjovt at gå på arbejde - det er sjovt! Vi har en uformel tone, store armbevægelser og et virkelig godt sammenhold. Vi hjælper hinanden, spiller hinanden gode og dyrker hinandens successer, for det smitter af på os alle.

Den energi kan du mærke, fra du træder ind ad døren. Du kommer til at indgå i et erfarent team af salgskonsulenter, og vi mødes også ofte til fælles sociale arrangementer.

Hvem er du?

Du har erfaring som salgskonsulent af nye og brugte biler og trives med klare mål og opfølgning på KPI’er, og går 110% efter at nå dem. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er smilende og giver et godt førstehåndsindtryk
  • Arbejder struktureret og bliver motiveret af at skabe resultater
  • Er teamplayer med stort T
  • Tager ansvar for egne handlinger og står på mål for de resultater, du skaber
  • Ønsker at udvikle dit potentiale

Endelig skal du kunne arbejde, når kunderne er der. Dette indebærer arbejde hver anden weekend og på helligdage. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med telefon, pension, provision samt sundhedsforsikring.

Stillingen er på fuld tid, og tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Sådan søger du stillingen

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte salgschef Jan Tholstorf på tlf. 9929 1867 eller mail jant@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 1000 medarbejdere fordelt blandt vores bilhuse under brands som Bjarne Nielsen, Dahl Pedersen, Bilernes Hus i Silkeborg samt leasingfirmaet LEASING DK. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Hyundai, Zeekr, Polestar, Mazda, Renault, Dacia, Nissan, Omoda og Jaecoo - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat, Kia, Cupra og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Søg jobbet hos Bjarne Nielsen A/S - Køge

Send ansøgning
Bjarne Nielsen Salgskonsulent 2026
Erfaren og skarp salgskonsulent søges til vores store og moderne Ford-Bilhus i Køge hos Bjarne Nielsen A/S video
bjarne-nielsen.jpg
Arbejdsgiver
Bjarne Nielsen A/S - Køge
Tangmosevej 108
4600, Køge
Telefon: 56 67 70 00
Kontaktperson
Salgschef Jan Tholstorf
Annonce ID: 24511
Ansøgningsfrist: 02. juni 2026
Indrykket: 06. maj 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Pedersen & Nielsen Nrpladeramme
Indrykket 05. maj 2026
Bilsælger søges til Nissan og Kia hos Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S i Randers

Er du passioneret omkring biler, mennesker og gode kundeoplevelser? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores stærke salgsafdeling i Randers, hvor vi oplever stor efters…

Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S - Randers
Nyt Indskrivning 3 Istock 2026
Indrykket 05. maj 2026
Salgstrainee til Preben Mortensen Biler i Roskilde - en del af Karvil Group

Drømmer du om en karriere i bilbranchen, og vil du lære at sælge køreglæde? Hos Karvil sælger vi ikke blot biler, vi skaber gode kundeoplevelser. Vores passion for biler, stærke fa…

Karvil Biler A/S - Roskilde
Nyt Ejner Hessel Charlotte Og Magnus I Showroom
Indrykket 04. maj 2026
Salgskonsulent søges til Mercedes-Benz lastbiler på Sjælland hos Ejner Hessel A/S

Er du serviceminded, udadvendt og drevet af at skabe resultater i et opsøgende salgsarbejde? Og har du samtidig interesse for lastbiler og teknik? Så kan du være vores nye salgskon…

Ejner Hessel A/S - Ringsted
Nyt Salgsafd. 8 Istock 2026
Indrykket 04. maj 2026
Dedikeret Ford sælger søges hurtigst muligt til Gunner Due Biler A/S i Roskilde

Til vores bilhus i Roskilde søger vi lige nu en Ford bilsælger til salg af nye Ford samt brugte biler fra alle mærker. Vi er et stort og velfungerende bilhus med eget værksted, ska…

Gunner Due Biler - Roskilde
Nyt P Christensen MB Salg 2026
Indrykket 04. maj 2026
Salgsrådgiver til Used Cars hos P. Christensen i Albertslund

Brænder du for kundekontakt, stærke relationer og salg af biler i premiumklassen? Motiveres du af at skabe gode kundeoplevelser og arbejde målrettet med dine resultater? Så er du m…

P. Christensen - Albertslund
Salgsafd. 7 Istock 2025
Indrykket 01. maj 2026
Sælger / Juniorsælger eller Salgstrainee søges til Jørgen Laursen A/S Skive

Har du allerede en karriere i bilbranchen eller drømmer du om det? Så er du måske vores nye kollega hos Jørgen Laursen A/S Skive Vi er en velkonsolideret virksomhed, men mange år p…

Jørgen Laursen A/S - Skive