Bjarne Nielsen Erhvervssælger 2025

Erhvervskonsulent med salgsansvar for Renault søges til Bjarne Nielsen i Holbæk

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan videreudvikle en af Danmarks mest moderne bilkoncerner.

Er varebiler noget, du kan sælge? Er du klar på en udfordrende hverdag med mange bolde i luften? Så har vi jobbet til dig! Vi søger nemlig en erhvervskonsulent til vores bilhus i Holbæk. Vi har travlt i vores erhvervsafdeling og søger en til at have ansvaret for Renault.

Vi forhandler nye varebiler fra både Ford og Renault, som er blandt de stærkeste brands på markedet. Vi søger en til at have ansvaret for vores Renault erhvervsafdeling, hvor du kommer til at arbejde med Renaults brede modelprogram, herunder også Årets Varebil 2025 Renault Master. Derudover har vi et udvalg af brugte varebiler fra alle mærker.

Som erhvervskonsulent er du opsøgende. Du opdyrker kundeemner gennem canvas, kundemøder og relationer. Har du styr på dine ting, og kan du levere høj kundeservice, vil du opleve, at dit vigtigste salgsværktøj er snakken, der går fra mund-til-mund. Har du succes, vil kunderne således med tiden begynde at opsøge dig fremfor omvendt – det kalder vi relationer, og det er helt essentielt i B2B-salg.

Måske kommer du fra en tilsvarende stilling og har allerede opbygget et netværk - det vil naturligvis være en fordel, men det kan også være, du er ny som erhvervskonsulent, men har gå-på-mod og ønsker at lære.

Dit daglige arbejde omfatter blandt andet:

  • Opsøgende salg af varebiler og serviceydelser til nye såvel som eksisterende kunder i Holbæk og omegn
  • Salg af totalløsninger inden for finansiering, service og opbygninger
  • Løbende ajourføring af kundedatabasen via CRM-system og salgsrapportering
  • Aktiv deltagelse i udstillinger, kurser og salgsfremmende kundeevents

Hvem er du?

Som person er du:

  • Resultatorienteret salgskonsulent med lyst til at rådgive erhvervskunder
  • Selvstartende, har et stort drive og trives i en hverdag med højt tempo
  • Engageret, smilende, udadvendt og imødekommende over for vores kunder og kolleger
  • Erfaren og har arbejdet med B2B-salg og CRM-systemer (vil være en fordel)

Vi tilbyder:

Din succes er vores succes, og det betyder, at du selvfølgelig vil blive klædt godt på til dine opgaver. Du kommer til at få et netværk af erhvervskonsulenter fra resten af koncernen, ligesom du kommer til at sidde i et team af konsulenter i bilhuset i Holbæk. Vi bruger hinanden meget i hverdagen.

Det får du:

  • Muligheden for at arbejde med to af de stærkeste brands indenfor varebiler, primært Renault
  • Gode kollegaer og sociale arrangementer
  • Attraktiv lønpakke
  • Løbende relevante kurser og uddannelser

Der kan forekomme kundeevents og andre arrangementer udenfor normal arbejdstid.

Bjarne Nielsen er en del af Nielsen Car Group, som er blandt Danmarks største bilkoncerner. Med brands som Bjarne Nielsen, Dahl Pedersen, LEASING DK, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder er der mange muligheder i koncernen for den rette. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”. Stillingen er på 37 timer.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Bjarne Jensen på telefon 5948 0612 eller mail: bjje@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om os

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 900 medarbejdere fordelt blandt vores bilhuse under brands som Bjarne Nielsen, Dahl Pedersen, Bilernes Hus i Silkeborg samt leasingfirmaet LEASING DK. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Alpine, Ford, Volvo, Hyundai, Zeekr, Polestar, Mazda, Renault, Dacia, Nissan, Omoda og Jaecoo - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat, Kia, Cupra og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Søg jobbet hos Bjarne Nielsen A/S - Holbæk

Send ansøgning
Bjarne Nielsen Bin2bil Holbæk Facade Aftenbillede
Erhvervskonsulent med salgsansvar for Renault søges til Bjarne Nielsen i Holbæk video
bjarne-nielsen.jpg
Arbejdsgiver
Bjarne Nielsen A/S - Holbæk
Bilbyen 2
4300, Holbæk
Telefon: 59 43 11 01
Kontaktperson
Bjarne Jensen
Annonce ID: 24971
Ansøgningsfrist: 09. august 2026
Indrykket: 09. juli 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Bilhuset Silkeborg 2 Biler I Klargøringshal
Indrykket 16. juli 2026
Bilsælger søges til et spændende job hos Bilhuset Silkeborg

Grundet travlhed søger vi en fleksibel og engageret sælger til vores salgsteam. Vi tilbyder: En varieret arbejdsdag i et spændende og anderledes bilhus. Hos os vil du få bilfaget…

Bilhuset Silkeborg
Henrik Wessel Tastatur 2024
Indrykket 16. juli 2026
Ambitiøs Salgskonsulent til Henrik Wessel på Amager

Er du effektiv og resultatsøgende? Vi har brug for en målrettet og charmerende salgskonsulent til vores salgsafdeling på Amager. Har du erfaring fra lignende job eller anden branch…

Henrik Wessel AS - Amager
Skoda Enyaq IV 2025
Indrykket 15. juli 2026
Salgsrådgiver til Skoda Amager - en del af Semler Mobility

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam, og kan du se dig selv i en fremtid som salgsrådgiver for et af de mest innovative bilmærker i verden? Så er du måske vores nye…

Semler Mobility Amager
Salgsafd. 8 Istock 2026
Indrykket 15. juli 2026
Vi søger en erfaren Salgskonsulent til vores bilhus hos Gunner Due Biler A/S i Køge

Har du erfaring med salg og opkøb af nye og brugte biler? Så er det måske dig, vi søger hos Gunner Due Biler A/S i Køge. Vi søger en skarp salgskonsulent, der kan være med til at s…

Nielsen Car Group A/S - Gunner Due Biler Køge
Terminalen Sælger
Indrykket 10. juli 2026
Salgskonsulent Ford søges til Terminalen Amager

Brænder du for bilsalg, kunderådgivning i topklasse og stærke relationer? Vil du være en del af et ambitiøst team med høj faglighed og et stærkt kollegaskab? Så har vi en spændende…

Terminalen Amager
Bjarne Nielsen Slagelse Facade 2026
Indrykket 10. juli 2026
Vil du have en karriere i bilbranchen? Vi søger fremtidens bilsælger til Bjarne Nielsen i Slagelse

Drømmer du om at bygge en karriere, hvor du kan udvikle dig, skabe resultater og gøre en forskel for kunderne? Så er det måske dig, vi søger som junior sælger hos Bjarne Nielsen i…

Bjarne Nielsen A/S - Slagelse