Bjarne Nielsen Erhvervssælger 2025

Erhvervskonsulent til nye Ford- og Nissan-varebiler samt brugte varebiler hos Bilernes Hus i Silkeborg

Er varebiler noget, du kan sælge? Er du klar på en udfordrende hverdag med mange bolde i luften? Så har vi jobbet til dig!

Nielsen Car Group søger erhvervskonsulent til vores bilhuse i Silkeborg. Det er Bilernes Hus og Via Biler, der i Silkeborg er blevet en del af koncernen og skifter navn til Bjarne Nielsen. Dermed får du mulighed for at sælge nye Ford- og Nissan-varebiler samt brugte varebiler fra alle mærker. Du vil som erhvervskonsulent være med til at udvikle vores erhvervsforretning og skabe stærke relationer til virksomheder i Silkeborg og omegn.

Ford har gennem en årrække været Danmarks mest solgte varebilsmærke, mens Nissan tilbyder moderne og driftssikre varebiler til mange forskellige erhverv. Sammen med vores store udvalg af brugte varebiler kan vi tilbyde løsninger til stort set alle virksomheders behov.

Som erhvervskonsulent er du opsøgende og motiveres af at skabe nye kunderelationer. Du opdyrker kundeemner gennem canvas, kundemøder og dit lokale netværk. Samtidig ved du, at den bedste reklame ofte er tilfredse kunder. Leverer du en høj grad af service og professionel rådgivning, vil dine kunder anbefale dig videre – og stærke relationer er netop fundamentet for succesfuldt B2B-salg.

Måske kommer du fra en lignende stilling og har allerede opbygget et netværk. Det vil være en fordel, men det kan også være, at du er ny som erhvervskonsulent og har motivationen, energien og lysten til at udvikle dig i rollen.

Dine arbejdsopgaver

  • Opsøgende salg af nye og brugte varebiler til både nye og eksisterende erhvervskunder i Silkeborg og omegn
  • Salg af totalløsninger inden for finansiering, leasing, serviceaftaler og opbygninger
  • Løbende ajourføring af kundedatabasen via CRM-system samt salgsrapportering
  • Aktiv deltagelse i udstillinger, netværksarrangementer, kundeevents og relevante kurser

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er resultatorienteret og brænder for at rådgive erhvervskunder
  • Er selvkørende, har et stort drive og trives i en hverdag med højt tempo
  • Er engageret, udadvendt og god til at skabe langvarige relatione
  • Har erfaring med B2B-salg og CRM-systemer – det er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder

Din succes er vores succes, og derfor sørger vi for, at du bliver godt klædt på til opgaven. Du bliver en del af erhvervsteamet i Silkeborg og får samtidig et stærkt netværk af erhvervskonsulenter på tværs af Nielsen Car Group, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.

Du får blandt andet:

  • Muligheden for at arbejde med nogle af markedets stærkeste varebilsmærker – Ford og Nissan – samt et stort udvalg af brugte varebiler
  • Attraktiv lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Løbende relevante kurser og kompetenceudvikling
  • Gode kolleger og et stærkt fællesskab med sociale arrangementer

Der kan forekomme kundeevents og andre arrangementer uden for normal arbejdstid.

Nielsen Car Group er blandt landets største bilkoncerner. Vi har en moderne ledelse, der sætter pris på medarbejdere, som tager initiativ og ansvar, og du får stor indflydelse på din egen hverdag.

Sådan søger du

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på "Send ansøgning". Stillingen er på 37 timer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Bøgholm, koncernsalgschef for erhverv, på tlf. 99 29 16 57 eller mail anbo@nielsencargroup.dk. Fortrolighed er en selvfølge.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os:

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 800 medarbejdere fordelt blandt vores bilhuse under brands som Bjarne Nielsen, Dahl Pedersen, Bilernes Hus i Silkeborg samt leasingfirmaet LEASING DK. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Hyundai, Zeekr, Polestar, Mazda, Renault, Dacia, Nissan, OMODA og Jaecoo - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat, Kia, Cupra og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Søg jobbet hos Bilernes Hus A/S - Silkeborg

Send ansøgning
Bjarne Nielsen Bogholderi Person Med Pen
Erhvervskonsulent til nye Ford- og Nissan-varebiler samt brugte varebiler hos Bilernes Hus i Silkeborg video
bilernes-hus.jpg
Arbejdsgiver
Bilernes Hus A/S - Silkeborg
Bredhøjvej 5
8600, Silkeborg
Telefon: 72 100 200
Kontaktperson
Koncernsalgschef for erhverv Anders Bøgholm
Annonce ID: 24968
Ansøgningsfrist: 16. august 2026
Indrykket: 09. juli 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Bilhuset Silkeborg 2 Biler I Klargøringshal
Indrykket 16. juli 2026
Bilsælger søges til et spændende job hos Bilhuset Silkeborg

Grundet travlhed søger vi en fleksibel og engageret sælger til vores salgsteam. Vi tilbyder: En varieret arbejdsdag i et spændende og anderledes bilhus. Hos os vil du få bilfaget…

Bilhuset Silkeborg
Henrik Wessel Tastatur 2024
Indrykket 16. juli 2026
Ambitiøs Salgskonsulent til Henrik Wessel på Amager

Er du effektiv og resultatsøgende? Vi har brug for en målrettet og charmerende salgskonsulent til vores salgsafdeling på Amager. Har du erfaring fra lignende job eller anden branch…

Henrik Wessel AS - Amager
Skoda Enyaq IV 2025
Indrykket 15. juli 2026
Salgsrådgiver til Skoda Amager - en del af Semler Mobility

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam, og kan du se dig selv i en fremtid som salgsrådgiver for et af de mest innovative bilmærker i verden? Så er du måske vores nye…

Semler Mobility Amager
Salgsafd. 8 Istock 2026
Indrykket 15. juli 2026
Vi søger en erfaren Salgskonsulent til vores bilhus hos Gunner Due Biler A/S i Køge

Har du erfaring med salg og opkøb af nye og brugte biler? Så er det måske dig, vi søger hos Gunner Due Biler A/S i Køge. Vi søger en skarp salgskonsulent, der kan være med til at s…

Nielsen Car Group A/S - Gunner Due Biler Køge
Terminalen Sælger
Indrykket 10. juli 2026
Salgskonsulent Ford søges til Terminalen Amager

Brænder du for bilsalg, kunderådgivning i topklasse og stærke relationer? Vil du være en del af et ambitiøst team med høj faglighed og et stærkt kollegaskab? Så har vi en spændende…

Terminalen Amager
Bjarne Nielsen Slagelse Facade 2026
Indrykket 10. juli 2026
Vil du have en karriere i bilbranchen? Vi søger fremtidens bilsælger til Bjarne Nielsen i Slagelse

Drømmer du om at bygge en karriere, hvor du kan udvikle dig, skabe resultater og gøre en forskel for kunderne? Så er det måske dig, vi søger som junior sælger hos Bjarne Nielsen i…

Bjarne Nielsen A/S - Slagelse