Brdr. Hosbond Ford Pro Med Logo 2024

Erhvervssælger til FordStore Aalborg

Brdr. Hosbond søger en erfaren erhvervssælger til Ford PRO afdelingen i vores FordStore i Aalborg Øst. Er du en dygtig sælger med gode salgsresultater i rygsækken, så har vi Danmarks mest eftertragtede modelprogram af erhvervsbiler.

Nyt modelprogram

Det er kun et par måneder siden den nye Ford Transit Custom blev introduceret i Danmark, og den lever allerede op til forventningerne om at den som minimum kommer til at fastholde Fords position som europæisk og dansk markedsleder. Ford Transit har været Danmarks bedst sælgende varebil 12 år i træk, og med en bred palet der byder på både diesel, plugin hybrid og 100% elektriske varianter, forventer vi at dette fortsætter med den helt nye model. Fords markedsandel på varebiler var 22,23% i 2022 og 2023. Ud over den nye Transit Custom og den nye Ford Ranger, har vi netop taget i mod de første eksemplarer af den helt nye Transit Courier, der senere på året får følgeskab af en helt ny Transit Connect. Den nye Transit Connect kommer blandt andet som plugin hybrid med en elektrisk rækkevidde på 110 km. Når vi tager den store Transit model, og de nye fuldt elektriske chassis opbygninger med i billedet, så byder Ford PRO på markedets nyeste og mest komplette modelprogram – og det er uanset om kunden skal bruge en stor eller en lille varebil, og uanset om den skal være elektriske eller ej.

Den elektriske omstilling

Ford Motor Company har investeret mere end 80 milliarder dollars i den elektriske omstilling, og i Europa lanceres der inden udgangen af 2024 hele 9 nye elektriske Ford modeller – herunder bl.a. Explorer og Puma, samt et antal nye ”freedom machines” som Ford er meget hemmelighedsfulde omkring.

Eneste officielle FordStore i Nordjylland

Brdr. Hosbond i Aalborg Øst, er en af blot seks officielle FordStores i Danmark, der forhandler det fulde modelprogram fra Ford. Det betyder, at vi er den eneste Ford forhandler i Nordjylland, der også er autoriseret til at sælge og servicere Fords special- og performance modeller - herunder den nye Ford Bronco og de benzindrevne Mustang modeller.

Den nye Ford Bronco står allerede i vores showroom, og i løbet af andet kvartal byder vi velkommen til både coupe- og cabriolet versioner af den nye V8 buldrende Ford Mustang GT.

Dig og jobbet

Ud over en professionel og resultatorienteret indstilling til salgsarbejdet, så forventer vi at du har en naturlig tilgang til at opbygge langsigtede tillidsfulde relationer til dine kunder. Vi arbejder målrettet med kundetilfredshed og loyalitet, og er tre ud af de sidste fire år blevet tildelt den eftertragtede Chairmans Award fra Ford Motor Company Europe - bl.a. på baggrund af direkte tilbagemeldinger fra vores kunder til Ford.

Som erhvervssælger kan du selv tilrettelægge din hverdag, men forvent at du kommer til at bruge lige så meget tid på kundebesøg, som på dit kontor. Vi sørger for at du er rigtigt godt udstyret til at køre ud til kunderne, og du har ingen forpligtelser i forhold weekendbemanding af salgsafdelingen. Hvis du repræsenterer Brdr. Hosbond i lokale erhvervsnetværk, så afholder vi udgiften til disse, ligesom du også har et repræsentationsbudget til rådighed. Hvis du har lyst til at sælge erhvervsbiler i en dynamisk bilkoncern, der er nordjysk flagskibsforretning for Danmarks bedst sælgende varebiler, så tilbyder vi en af branchens bedste lønpakker, der er sammensat af en fast løn og en bred vifte af provisionsmuligheder, samt fleksibel bilordning og fri telefon.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som bedes fremsendt til driftsdirektør Mikkel Hosbond på mhr@hosbond.dk. Du er også velkommen til at kontakte Mikkel Hosbond på telefon 22 73 51 73 hvis du har spørgsmål eller andet.

Der er ansøgningsfrist den 11. februar – og vi vil gerne, at du kan tiltræde senest 1. april.

Om Brdr. Hosbond

Brdr. Hosbond er Nordjyllands største Ford forhandler, og fra vores afdelinger i Aalborg, Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn, sælger vi årligt ca. 2.500 nye og brugte biler, og har flere end 10.000 biler gennem vores fire værksteder. Ud over salg af biler og værkstedsarbejde, er vi en af landsdelens største forhandlere af dæk, og sælger flere end 20.000 dæk hvert år. Vi har dedikerede Ford PRO erhvervscentre i Aalborg og Hjørring, og vores afdeling i Aalborg er en af seks officielle FordStores i Danmark. I Hjørring er vi også aut. forhandler af det komplette modelprogram fra Mazda.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Brdr. Hosbond Ford Transit 2024
Brdr, Hosbond Nyt Logo 2025
Arbejdsgiver
Brdr. Hosbond A/S - Aalborg
Skjernvej 4A
9220, Aalborg
Telefon: 99 30 35 00
Kontaktperson
Mikkel Hosbond
Annonce ID: 18905
Ansøgningsfrist: Udløbet
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Nyt Salgsafd. 7 Istock 2025
Indrykket 01. maj 2026
Sælger / Juniorsælger eller Salgstrainee søges til Jørgen Laursen A/S Skive

Har du allerede en karriere i bilbranchen eller drømmer du om det? Så er du måske vores nye kollega hos Jørgen Laursen A/S Skive Vi er en velkonsolideret virksomhed, men mange år p…

Jørgen Laursen A/S - Skive
Nyt Salgsafd. 8 Istock 2026
Indrykket 01. maj 2026
Erhvervssalgskonsulent søges hos Krogsgaard-Jensen A/S i Herlev – til dig der kan mere end “bare” sælge biler

Hos Krogsgaard-Jensen A/S leder vi efter en erfaren erhvervssælger, der trives i krydsfeltet mellem relationer, rådgivning og forretning – og som motiveres af at finde den rigtige…

Krogsgaard-Jensen A/S - Herlev
Nyt Salgsafd. 11 Istock 2026
Indrykket 30. april 2026
Salgsrådgiver søges til Folkersen Automobiler i Helsinge

Vil du arbejde med fremtidens biler i en moderne bilforretning – og samtidig blive en del af en virksomhed med stærke rødder og en solid position i lokalområdet? Hos Folkersen Auto…

Folkersen Automobiler ApS
Nyt Skoda Brøndby Servicerådgiver 2026
Indrykket 30. april 2026
Er du vores nye kundemodtager hos Skoda og Cupra i Brøndby?

SKODA og CUPRA Brøndby søger en energisk og udadvendt kollega – er det dig? Vil du arbejde med mennesker og lækre biler og trives du i en hverdag med fart på? Hos Skoda og CUP…

Bjørn Caning's Eftf. - Brøndby
Nyt Via Biler Sælger 2 2024
Indrykket 30. april 2026
Bilrådgiver søges til Toyota - Via Biler A/S Aarhus Nord

Via Biler Aarhus Nord søger en energisk bilrådgiver med stort menneskefocus Toyota ligger fra land med et særdeles stærkt modelprogram i 2026, hvorfor vi har brug for en energisk b…

Via Biler A/S - Toyota Aarhus Nord
Nyt Ejner Hessel Sælger Renault 2025
Indrykket 30. april 2026
Salgskonsulent søges til Renault varebiler hos Ejner Hessel i Aalborg

Vi søger en energisk, opsøgende og ”sulten” salgsansvarlig til Renault varebiler i vores Aalborg-afdeling. Du får en central rolle i jagten på nordjyske erhvervskunder. Måske du al…

Ejner Hessel A/S - Aalborg