Semler Karrosseriteknikere 2025

Karrosseriteknikerlærling til Skadescenteret hos Audi Fredericia - En del af Semler Mobility

Er du detaljeorienteret og elsker du at arbejde med hænderne på et topmoderne Skadescenter?

Så har vi måske lærepladsen til dig! Audi Fredericia søger lige nu en engageret karrosseritekniker-lærling til vores dygtige team.

Om stillingen

Som karrosseritekniker-lærling hos os får du muligheden for at arbejde i et inspirerende miljø med dygtige kolleger, der brænder for kvalitet og godt håndværk. Du kommer til at spille en vigtig rolle i at sikre, at vores kunders biler igen fremstår som nye – uanset om det drejer sig om små skader eller større reparationer.

Du vil få praktisk erfaring med den nyeste teknologi fra Audi og blive en del af et værksted, hvor fokus er på din læring og udvikling i tæt samarbejde med kolleger.

Uddannelsesforløbet

Du vil som lærling starte i erhvervsfaglig praktik og blive en del af værkstedet i ca. 6 måneder, inden din uddannelse starter på College 360 i Silkeborg. Desuden vil du sideløbende blive tilknyttet et fast forløb på Semlers egen uddannelse for at styrke dine kompetencer, og du vil være tilknyttet en kollega på værkstedet, som kan hjælpe dig med dine daglige opgaver. Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst.

Som lærling bliver du grundigt oplært i:

  • Taksering, udbedring og samling af skader
  • Opretning og udskiftning af karrosseridele
  • Kalibrering af undervogn og assistentsystemer
  • Diverse på- og afmonteringer

Hvem er du?

Du brænder for at lære nye ting, har gåpåmod og du vil gerne skabe resultater, som ligger væsentligt over gennemsnittet. Vi forestiller os, at du er vild med biler, har et godt humør og har en udpræget ordenssans.

Vi forventer desuden følgende:

  • Du er imødekommende og flittig
  • Du er mødestabil og disciplineret
  • Du trives i en travl hverdag
  • Det er en fordel, hvis du har kørekort

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Du kan forvente en tydelig leder, som giver dig den støtte og vejledning du skal bruge for at blive en succes i vores team. Jeg er fortaler for et miljø, hvor man får lov til at bidrage med sin viden og være med til at skabe sin egen hverdag.

Vil du med på holdet?

Så tøv ikke med at sende en ansøgning til os. Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne hurtigst muligt.

Opstart er hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Skadecenterchef Dennis Maigaard på telefon 30 71 79 97 eller dema@audi.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Audi Fredericia - En del af Semler Mobility

Send ansøgning
Audi Q6 2024
Karrosseriteknikerlærling til Skadescenteret hos Audi Fredericia - En del af Semler Mobility video
Semler Mobility
Arbejdsgiver
Audi Fredericia - En del af Semler Mobility
Kongens Kvarter 32
7000, Fredericia
Telefon: 70 70 10 25
Kontaktperson
Skadescenterchef Dennis Maigaard
Annonce ID: 22213
Ansøgningsfrist: 11. juli 2025
Indrykket: 11. juni 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Markland Biler Facade 2025
Indrykket 09. juli 2025
Salgstrainee søges til Markland Biler i Silkeborg

Vi søger en super skarp og ambitiøs Salgstrainee til vores bilforretning Markland Biler i Silkeborg. Som Salgstrainee hos os, får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personli…

Markland Biler
Nyt Thyge Biler Køge Udstilling
Indrykket 07. juli 2025
Salgstrainee søges til Thye Biler A/S i Køge

Er du klar til at kickstarte din karriere i bilbranchen? Thye Biler A/S, som stolt blev kåret til en Børsen Gazelle sidste år, søger nu en ambitiøs og energisk trainee til vores te…

Thye Biler A/S - Køge
Børge Hansen Skanderborg Facade
Indrykket 03. juli 2025
Børge Hansen Automobiler A/S søger en elev til lager og reservedele til Peugeot & Citroën i Skanderborg

Som reservedelselev gennemgår du uddannelsen som Handelsassistent med speciale i auto Som medarbejder hos Børge Hansen Automobiler skal du være indstillet på at yde dit allerbedste…

Børge Hansen Automobiler A/S
Autocentralen Mekaniker Under Bil
Indrykket 03. juli 2025
Automekaniker lærling søges til Volkswagen bilhus i Vejen

Bilhuset på Vestermarksvej i Vejen rummer 25 medarbejdere og er autoriseret Volkswagen, Volkswagen Erhverv, Skoda, Seat og Cupra serviceværksted. Som lærling bliver du en del af af…

Autocentralen A/S - Vejen
Ejner Hessel Sælger Renault 2025
Indrykket 01. juli 2025
Handelselev søges til eftermarkedet hos Ejner Hessel i Vejle

Vi søger en engageret eftermarkedselev tilknyttet vores indskrivning i Vejle - gerne med opstart snarest muligt, men vi venter naturligvis også på den rette kandidat. Hos os er der…

Ejner Hessel A/S - Vejle
Semler Elever 2025
Indrykket 30. juni 2025
Handelselev med speciale AUTO søges til Semler Gruppen (Reservedels- og servicerådgiver elev)

Vil du arbejde med førende bilmærker og starte din karriere i Danmarks største bilkoncern? Sætter du en ære i at være serviceminded og kvalitetsbevidst? Så er du måske vores nye el…

Semler Gruppen - Brøndby