Kulturbærende Eftermarkedschef til Autohuset Vestergaard i Svendborg
Vil du stå i spidsen for et stærkt eftermarkedsteam med 18 engagerede medarbejdere fordelt på værksted, reservedele / lager og klargøring?
Afdelingen i Svendborg hos Autohuset Vestergaard har et stort udviklingspotentiale – vi har ambitiøse mål, og det kræver en kulturbærende leder med overblik, gennemslagskraft og menneskelig forståelse.
Vi søger en struktureret og ambitiøs leder, der kan skabe resultater sammen med sit team. Du formår at nå opsatte mål og samtidig skabe trivsel og performance blandt medarbejdere – og ikke mindst opretholde den gode service over for kunderne.
Du får det overordnede ansvar for at udvikle eftermarkedet i Svendborg, implementere koncernens strategier og bidrage til en kultur præget af samarbejde, ansvar og udvikling. Vi søger dig, der har den rette erfaring som leder, som sætter retning for teamet og skaber det gode arbejdsmiljø – og samtidig skaber gode resultater for kundetilfredshed og økonomiske nøgletal.
Du refererer til Koncern eftermarkedschefen og bliver samtidig en del af vores stærke netværk af 10 dygtige eftermarkedschefer, hvor du får adgang til sparring, vidensdeling og inspiration på tværs af organisationen. Svendborg er en god afdeling, som i 2025 vandt AV’s eftermarkedspris for "Bedste udvikling" målt i økonomi. Ud over eftermarkedet får du et godt samarbejde med salg, der består af 4 faste medarbejdere.
Dine vigtigste opgaver:
- Ledelse og udvikling af eftermarkedets 18 medarbejdere
- Udvikle og implementere processer og strukturer, som fremmer medarbejderengagement, samarbejde og forbedringer
- Opfølgning på KPI’er for både kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed og økonomiske nøgletal
- Budgetansvar og styring af drift, herunder effektivitet, fakturering, forbrug og lønkroner
- Tæt opfølgning på kundehenvendelser, klager og undersøgelser – og eksekvering på løsninger
- Skabe struktur og overskuelighed gennem synlig ledelse med fokus på trivsel og performance
- Fremme en synlig, åben og transparent kommunikationskultur
- Deltagelse i og bidrag til ledelsessamarbejdet på tværs af huset og koncernen
Vi forventer, at du:
- Har solid ledelseserfaring fra en lignende stilling og har stort kendskab til eftermarkedsdrift
- Har en stærk kommunikationsevne og kan træffe beslutninger (også de svære) med ro, tydelighed og respekt
- Evner at tænke strategisk og handle operationelt
- Er robust, arbejder struktureret og målrettet og er vant til at blive målt på resultater
- Kan motivere og udvikle medarbejdere
- Trives i et miljø med højt tempo og stort ansvar
- Er en teamplayer, der bidrager til fællesskabet med overblik, energi og et glimt i øjet
Det tilbyder vi:
- En lederstilling med stort ansvar og med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
- Et stærkt team af medarbejdere
- En organisation med korte beslutningsveje og med plads til dine idéer
- Mulighed for uddannelse og kurser
- Et godt socialt fællesskab med løbende arrangementer
Tag en uforpligtende snak med Tommy: Send en SMS med ”Eftermarkedschef” efterfulgt af dit fulde navn.
Du vil blive ringet op hurtigst muligt for en uforpligtende samtale – først ved gensidig interesse beder vi om dit CV.
Koncern Eftermarkedschef Tommy Thorsgaard tlf. 28 87 96 93.
Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Autohuset Vestergaard
Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os.