Bayern Autogroup Servicerådgiver

Parts & Accessories Specialist søges til Nic. Christiansen Gruppen i Kolding

Vil du være med til at sætte helt nye standarder for hvordan vi opererer ‘best in class‘ på vores eftermarkedsprodukter? Nu får du muligheden for at blive del af en spændende organisation i en tværgående funktion, hvor du i samarbejde med det øvrige eftermarkedsteam skal sikre, at vi altid er skarpe og de bedste i markedet.

Til vores Parts & Accessories afdeling, søger vi en Parts & Accessories Specialist, som får en central og meget spændende rolle i det strategiske arbejde med prisanalyser og markedstrends for området, med fokus på de primære snitflader til vores brands Hyundai, Jaguar, Land Rover og BYD.

Du sikrer, at vi reagerer hurtigt og er på forkant

Som Parts & Accessories Specialist bliver du ansvarlig for udarbejdelse af analyser af pris- og markedstrends, samt at kortlægge systemer, justeringer og optimeringer således vi altid reagerer hurtigt i markedet og er på forkant med trends.

Dine primære opgaver vil derfor omfatte:

  • Benchmarking ift. produkter på eftermarkedet
  • Prisanalyser og -justeringer på alle markeder
  • Skabe tæt dialog med vores salgsorganisationer i forhold til vores produkter på eftermarkedet
  • Skabe produktstruktur, på tilbehør og reservedele
  • Samt struktur på produktkataloget

Du får arbejdsplads på vores hovedkontor i Kolding, hvor du bliver del af vores Parts & Accessories afdeling sammen med syv kollegaer, hvor fællesskab, sammenhold og godt humør vægtes højt. På tværs af organisationen kommer du til at møde dygtige og erfarne kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen.

Ultimo 2024 flytter afdelingen med til vores nye hovedsæde på Sjællandsvej 1 i Kolding.

Struktureret, proaktiv & kommercielt mindset

For at få succes i rollen arbejder du struktureret og proaktivt i din tilgang til opgaver og problemløsning, hvor du er ansvarsbevidst og god til at se optimeringsmuligheder. Desuden er du udadvendt og relationsskabende, hvorfor du trives i et dynamisk miljø med højt tempo og i en rolle, hvor du arbejder med mange forskellige interessenter og kommunikerer positivt på alle organisatoriske niveauer.

Vi forestiller os at du har erfaring fra autobranchen med et par års erfaring med pris- og markedsanalyser eller med reservedele hos en importør eller bilforhandler. Dette gerne kombineret med en uddannelsesmæssig baggrund inden for handel / salg.

Vi har en forventning om, at du har en struktureret tilgang til dit arbejde og effektivt kan organisere og administrere store mængder data og at du kan udføre avancerede beregninger, sortere og filtrere data, oprette pivot-tabeller og udføre andre dataanalyseopgaver. Herudover kan du engelsk på forhandlingsniveau i både skrift og tale.

Det vigtigste er dog, at du har et kommercielt mindset og er nysgerrig på organisationens behov og påvirkning i markedet samt brænder for at arbejde med analyser og markedstrend.

Din arbejdsplads

Nic. Christiansen Gruppen er en ledende figur i den nordiske autobranche og beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere. Ud over vores stærke position i Danmark, har vi også kontorer i Finland, Baltikum og Tyskland. Nic. Christiansen Gruppen består af en række selskaber, der primært beskæftiger sig med import og detailsalg af biler, reservedele og tilbehør samt finansiering og leasing af biler. Vores drivkraft kommer til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes og vores vision; "Moving mobility and people".

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn

Skal vi udvikle os sammen?

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Head of Parts & Accessories Thomas Tønnersen på 25 74 06 18

Vi glæder os til at høre fra dig!
Om os:

Nic. Christiansen Gruppen har siden 1967 samlet på stærke brands og dygtige medarbejdere og står i dag bag importen af bl.a. Jaguar, Land Rover og Hyundai samt drift af bilkæderne, Bayern AutoGroup, Terminalen og British MotorGroup. Med operationer i hele Norden og Baltikum og med mere end 750 engagerede medarbejdere er vi en af Nordens største koncerner i bilbranchen. Drevet af sammenhold, passion, ordentlighed, integritet og ambitioner arbejder vi hver dag på at gøre gode ting bedre – og på at levere mobilitetsløsninger, der både flytter mennesker og fremtiden med.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Nic. Christiansen Group Topbillede 2024
Nic Christiansen Gruppen
Arbejdsgiver
Nic. Christiansen Gruppen A/S
Esbjergvej 101
6000, Kolding
Telefon: 70 15 15 99
Kontaktperson
Thomas Tønnersen
Annonce ID: 19769
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Semler Mobility Booker Mand 2024
Indrykket 08. maj 2024
Reservedelsrådgiver til Semler Mobility Køge

Vi søger en dedikeret og passioneret reservedelsrådgiver til vores team. Vi er specialiseret i salg af reservedele og tilbehør af højeste kvalitet, og arbejder med de nyeste teknol…

Semler Mobility Køge
Volkswagen Servicerådgiver Fabriksbillede 2 2024
Indrykket 08. maj 2024
Reservedelsrådgiver søges til Semler Mobility Risskov

Leder du efter et spændende job hvor autoreservedele- og tilbehør går hånd i hånd med god kundeservice, udviklingsmuligheder og godt arbejdsmiljø, så er denne ledige stilling som r…

Semler Mobility Risskov
Autohuset Vestergaard Klargøring M.V. 2024
Indrykket 03. maj 2024
Reservedelssælger søges til Autohuset Vestergaard i Kolding

Har du en interesse i krydsfeltet mellem salg, kundeservice og lagerstyring? Trives du i et job, hvor du får en stor kontaktflade til både kunder, kolleger og leverandører? Hos os…

Autohuset Vestergaard A/S - Kolding
Ford Bronco Blå Fabrik 2024
Indrykket 02. maj 2024
Reservedelsekspedient søges til Via Biler A/S i Aarhus Vest

Vi har travlt og søger lige nu vores nye reservedelsekspedient til Via Biler A/S i Aarhus Vest. Som reservedelsekspedient kommer du omkring mange forskellige arbejdsopgaver, som al…

Via Biler A/S - FordStore Aarhus V
Andersen Og Martini Facade Med Navn
Indrykket 22. april 2024
Reservedelsrådgiver søges til et super godt job med Tesla / Xpeng hos Andersen & Martini i Greve

Andersen & Martini i Greve søger nu en ny kollega, til at håndtere reservedele og betjene kunder, teknikkere samt pladesmede. Afdelingen er autoriseret skadescenter på Kia, Ope…

Andersen & Martini A/S - Greve