Salgsassistent til Nellemann A/S i Ishøj
Brænder du for god kundeservice, struktur og biler?
Vi søger en engageret salgsassistent, der har lyst til at blive en vigtig del af vores salgsteam. Du får en central rolle i at sikre en professionel kundeoplevelse.
Bliv vores nye salgsassistent og kombiner bilglæde med salg og kundeservice. Dine primære arbejdsopgaver kommer til at bestå af, at:
- Være vores produktekspert.
- Koordinere leveringer af biler samt opfølgning.
- Oprette og vedligeholde bilannoncer på digitale platforme.
- Understøtte sælgerne med SOME opgaver.
- Deltage i messer og udstillinger.
- Sikre, at udstillingen og showroom samt demobiler altid fremstår præsentabelt.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra en administrativ eller salgsrelateret stilling – gerne fra bilbranchen, men det er ikke et krav.
- Er serviceminded og trives med kundekontakt.
- Arbejder struktureret og har sans for detaljen.
- Er selvstændig, ansvarsbevidst og god til at bevare overblikket.
- Har gode IT-kundskaber og lærer hurtigt nye systemer.
- Kan kommunikere professionelt på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.
Det er helt centralt, at du er nysgerrig og har vilje til at lære nyt og at du har en professionel adfærd og en positiv attitude overfor både kunder og kolleger.
Nellemann har stærke brands og skaber unikke kundeoplevelser
Hos os får du:
- Muligheden for at arbejde i et af branchens førende bilhuse, som er en del af en større koncern.
- En spændende og alsidig hverdag i en dynamisk branche.
- Et stærkt team med gode kolleger og en uformel omgangstone.
- Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling.
- Løn efter kvalifikationer.
- En arbejdsplads, hvor kvalitet, samarbejde og kundetilfredshed er i fokus.
Hos Nellemann tror vi på langvarige forhold – hvad enten der er tale om langvarige forhold til vores kunder, leverandører eller medarbejdere. Hos os vægtes tilfredsheden fra vores kunder og medarbejdere utroligt højt.
Arbejdssted
- Nellemann A/S, Baldersbækvej 4b, 2635 Ishøj
Ansøgning og kontaktinformationer
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Salgschef Flemming Aagaard: 53 51 15 00
- Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Nellemann er en af de førende aktører på det danske bilmarked
I mere end 125 år har Nellemann været førende på det danske bilmarked, og vi beskæftiger i dag ca. 325 dedikerede medarbejdere. Vores aktiviteter kredser om biler, som vi både importerer, sælger, servicerer og leaser. Hertil kommer import og salg af professionelle maskiner til park, vej, landbrug m.m.
Nellemann har stærke, forankrede værdier
For Nellemann er troværdighed og kvalitet selve grundstenene i forretningen. Vi ønsker en tillidsfuld og ærlig relation til både kunder og samarbejdspartnere, som kan stole på at Nellemann altid leverer den bedst mulige løsning. Derfor tager vi også altid udgangspunkt i vores kunders og samarbejdspartneres individuelle behov og ønsker, og finder en løsning, der passer netop til det.
Nellemann er kendt for at være en dynamisk virksomhed, og den kultur vil vi gerne værne om. For os er proaktivitet helt essentielt, fordi vi vil være med til at skabe nye muligheder og være på forkant med udviklingen. Samtidig har vi skabt en organisation, der er så agil, at vi hurtigt kan navigere efter skiftende markedstendenser og –udvikling.
Vores forretning er drevet af både købmandskab og passion, og det betyder blandt andet at vi gennem årene har opbygget en stærk lokal viden, både om branchen, de forskellige spillere og om kunderne.
Vi bruger vores lokale forankring og viden som et aktiv, når vi hjælper globale spillere med at bygge brands og skabe en unik kundeoplevelse på det skandinaviske marked. Vi nærer dyb respekt for de brands, vi arbejder med og vi har altid dedikerede teams, der fokuserer på at styrke hvert enkelt brand.
Læs mere om Nellemann her Nellemann Group - Vi skaber stærke brands og kundeoplevelser