BMW iX2 Fabrik 2024

Salgschef hos Bayern AutoGroup i Odense

Har du en stærk lederprofil og passion for at skabe resultater gennem samarbejde og coaching af dit team? Og vil du stå i spidsen for salget i Fyns bedste premium bilhus & den største BMW & MINI forhandlerkæde i Danmark?

Fokus på ledelse, sammenhold og performance

Hos Bayern AutoGroup Odense søger vi en salgschef til vores passionerede salgsteam. Som salgschef bliver du en del af den tværgående salgschefgruppe i Bayern AutoGroup samt ledergruppen i Bayern AutoGroup Odense, hvor sparring, vidensdeling og fælles synergier er i højsædet. Du vil i rollen få stort fokus på at skulle sikre et godt sammenhold og sammenspil i afdelingen, samt i sammenspillet med de andre afdelinger i huset og med vores kollegaer i Bayern AutoGroup regi og Nic. Christiansen Gruppen.

Dit ansvar bliver blandt andet:

  • Teamudvikling og kultur: Skabe en stærk resultatorienteret kultur, hvor du gennem sparring, feedback og coaching udvikler teamets faglighed og fastholder højt engagement og trivsel, samt motiverer og sætter en positiv retning for salget, så vi fortsat leverer høj performance og udvikler vores salgsafdeling
  • Salg og ledelse: Tilsikre at salgsafdelingen altid yder en professionel og serviceminded kunderådgivning, hvor høj kundetilfredshed, gode premium kundeoplevelser og kundeloyalitet er nøgleord
  • Salgs- og markedsføringsaktiviteter der understøtter vores mål: Du bliver omdrejningspunkt for mange spændende aktiviteter, herunder pleje og videreopbyggelse af lokalt netværk, markedsføringstiltag, planlæggelse og afholdelse af kundeorienterede events, ansvarlig for salgsorienterede systemer og programmer m.m.
  • KPI-rapportering og performance: Sikre rapportering af KPI'er i overensstemmelse med de fastsatte mål og samtidig leve op til brandets standarder og værdier. Sikre at der bliver eksekveret på de aftaler og handlingsplaner, der indgås samt sikre overholdelse af processer og budgetopnåelser

Motiverende og proaktiv leder

Du kommer forventeligt fra en lignende stilling eller fra en salgsstilling inden for et premium brand, hvor dette vil være det næste naturlige skridt i din karriere. Du brænder for at sikre struktur og retning for salgsafdelingen og finder det vigtigt at sætte dig ind i systemer, programmer og "nørde" tal og oversigter i Excel for at skabe overblik.

Dertil ved du, at det gode motiverende lederskab, er det, der skaber de bedste resultater, hvor du drives af at skabe succeser igennem andre. Du er initiativrig og har stort fokus på teamet og unikke kundeoplevelser. Samtidig er du meget struktureret, kan bevare overblikket og har en god forståelse for forretningen på tværs af afdelingerne. Ordene ordentlighed, samarbejde, ambition og passion vægter højt hos dig, både i forhold til medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW & MINI entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads bliver i vores forretning i Odense, hvor du vil blive en del af et bilhus med godt internt samarbejde, og hvor dygtige og engagerede kolleger ser frem til at tage godt imod dig.

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup bliver du desuden en del af Nic. Christiansen Gruppen, en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.

Sammen med dine cirka 1.200 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til:

  • Gode medarbejdervilkår med pension, sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse
  • Uddannelse og træning - Vi investerer i vores medarbejderes fremtid med træningsprogrammer og mulighed for efteruddannelse
  • Teamkultur - Vi har en stærk teamånd, hvor samarbejde og kollegial støtte er i fokus og hvor vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion skinner igennem, både i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere
  • Firmature og sociale arrangementer - Deltag i vores mange arrangementer, der styrker fællesskabet
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere

Vil du vide mere?

Lyder stillingen som noget for dig, og kan du se dig selv i rollen som Salgschef hos Nic. Christiansen Gruppen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Stephan Sørensen på telefon 42 14 22 33.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Nic. Christiansen gruppen

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Land Rover og Jaguar. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde (med syv BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn    

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
MINI Cooper El Fabrik 2 2024
bayern-autogroup-bmw-og-mini-2022.jpg
Arbejdsgiver
Bayern AutoGroup A/S - Odense
Sivmosevænget 1
5260, Odense S
Telefon: 66 12 33 33
Kontaktperson
Stephan Sørensen
Annonce ID: 20695
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Semler Mobility Sælger 2024
Indrykket 20. december 2024
Salgsrådgiver søges til Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam og sælge biler af absolut højeste kvalitet? Vi søger lige nu en erfaren salgsrådgiver fra autobranchen, der er klar på at betje…

Audi Gladsaxe
Semler Salgsrådgiver Kvinde 2024
Indrykket 18. december 2024
Salgsrådgiver til Semler Mobility i Glostrup

Er du en erfaren bilsælger med en passion for Volkswagen? Vil du være en del af Danmarks største bilvirksomhed? Så er det dig, vi søger! Vi søger en dygtig og engageret salgsrådgiv…

Semler Mobility Glostrup
Henrik Wessel Erhvervsbiler 2024
Indrykket 16. december 2024
Energisk Salgstalent til Henrik Wessel Amager

Er du insisterende og med et højt drive? Vi har brug for et talent til opsøgende erhvervssalg, der med høj motivation vil afsøge markedet for salg af varebiler. Du vil indgå i sama…

Henrik Wessel AS - Amager
Bjarne Nielsen Kvindelig Salgsrådgiver 2024
Indrykket 13. december 2024
Kan du sælge nye og brugte biler? Vi søger en erfaren salgskonsulent til vores afdeling i Birkerød hvor vi sælger Ford og Kia

Har du erfaring med salg og opkøb af nye og brugte biler? Så er det måske dig, vi søger hos Bjarne Nielsen i Birkerød. Her har vi brug for en skarp salgskonsulent, der kan afdække…

Bjarne Nielsen A/S - Birkerød
Bjarne Nielsen Kvindelig Salgsrådgiver 2024
Indrykket 09. december 2024
Erfaren og skarp salgskonsulent søges til vores store og moderne Bilhus i Køge

Er du en af branchens bedste til at sælge nye og brugte biler? Og formår du altid at få finansieringsaftalen med i handlen? Så er det dig, vi søger hos Bjarne Nielsen i Køge, hvor…

Bjarne Nielsen A/S - Køge
Semler Salgsrådgiver Kvinde 2024
Indrykket 03. december 2024
Salgsrådgiver til Semler Mobility Valby

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam og kan du se dig selv i en fremtid som salgsrådgiver for et af de mest innovative bilmærker i verden? Så er du måske vores nye…

Semler Mobility Valby