Ejner Hessel Sælger Renault 2025

Salgskonsulent for Renault varebiler til Ejner Hessel i Aarhus

Vi søger en energisk, opsøgende og ”sulten” salgskonsulent til Renault varebiler i vores Aarhus-afdeling.

Du vil derfor få en vigtig rolle i jagten på de østjyske erhvervskunder sammen med vores nuværende erhvervssælger. Måske du sidder i en lignende stilling i bilbranchen, med mod på nu at prøve dig af som erhvervssælger hos en af Danmarks største bilforhandlere og et af Danmarks bedste distrikter?

De seneste år er salget af erhvervsbiler kun gået én vej – opad. Renault har allerede et spændende udvalg af varebiler, og endnu flere spændende produkter er på vej i det kommende år.

Vi kan tilbyde dig et udfordrende og aktivt job, hvor du vil have stor kontakt med kunder såvel som kolleger. Du vil få stor frihed til at varetage dit ansvarsområde, i samarbejde med den nuværende erhvervssælger, ligesom du vil repræsentere et stærkt brand inden for varebilssegmentet, når du er ude i marken for at jagte nye kunder. Desuden vil du, som salgskonsulent hos Ejner Hessel, opleve en meget høj grad af indflydelse, i det vi er en flad organisation, hvor beslutningerne træffes så tæt på den enkelte medarbejder som muligt. Det betyder også, at din kommende salgschef, Thomas Stougaard, ofte er rundt i landet på besøg i en af vores øvrige afdelinger, hvorfor det er nødvendigt, at du er selvkørende i dit salgsarbejde. Du skal derfor kunne drive salget og de daglige opgaver i afdelingen sammen med dine salgskolleger på varebiler.

Du bliver ikke kun en del af det lokale Hessel-team i Aarhus med knap 300 dygtige og dedikerede kolleger - du bliver i særdeleshed også en del af vores samlede salgs-netværk med kolleger rundt i vores 32 afdelinger over hele landet. Som en del af Hessel-teamet, vil du derfor altid være klædt på til at imødekomme kundernes behov – før, under og efter salget. Ligesom du vil modtage den nødvendige salgsoplæring og løbende rådgivning, så du står godt rustet til at møde kunderne og deres behov.

Du er…

  • Gerne sælger med et stort branche- samt produktkendskab. Erfaring fra branchen er dog ikke et krav.
  • Generelt vild med at sælge, hvorfor du er på hjemmebane hvad angår canvas- og opsøgende salg.
  • Opfølgende i dit salgsarbejde og vedholdende overfor dine kunderelationer.
  • Initiativrig og brænder for at skabe resultater - ligesom os!
  • Selvstændig og ikke bange for at tage beslutninger i hverdagen.
  • Indstillet på, at en stor del af dit arbejde også foregår ”i marken” med besøg hos potentielle kunder.
  • Villig til at gå den ekstra mil for kunderne og dine kolleger – som Ejner Hessel er så kendt for.
  • Lokal forankret i det østjyske eller omegn, da vi hos Ejner Hessel vægter det lokale kendskab højt.

Kontakt salgschef for Renault varebiler, Thomas Stougaard, på mobil 20 15 92 13 eller mail t.stougaard@hessel.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 32 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 14 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.800 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Renault Trafic Van 2024
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Aarhus
Agerøvej 53
8381, Tilst
Telefon: 72 11 50 44
Kontaktperson
Annonce ID: 21616
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Nellemann MG Cabrolet 2025
Indrykket 01. august 2025
Salgskonsulent med ansvar for MG til Nellemanns bilhus i Viby J

Brænder du for bilbranchen? Er du en skarp og salgsorienteret rådgiver med høje ambitioner? Vil du være en del af et stærkt team? – Så har vi et job, der måske kunne være lidt dig,…

Nellemann A/S - Aarhus
Nyt Audi Sælger 2024
Indrykket 30. juli 2025
Salgsrådgiver søges til Audi Holbæk - En del af Semler Mobility

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam og sælge biler af absolut højeste kvalitet? Vi søger lige nu en erfaren salgsrådgiver fra autobranchen, der er klar på at betje…

Audi Holbæk - En del af Semler Mobility
Semler Weekendhjælper Sælger 2025
Indrykket 24. juli 2025
Salgskoordinator søges til Semler Mobility i Hillerød

Har du flair for tal, kendskab til DMR og erfaring fra bilbranchen? Så bliv en del af vores professionelle team, hvor vi mangler en erfaren salgskoordinator til bl.a. registrering…

Semler Mobility Hillerød
Semler Mobility Volkswagen Rådgiver 2024
Indrykket 24. juli 2025
Salgsrådgiver søges til Semler Mobility Holbæk

Har du salgserfaring og ambitioner om at fortsætte din karriere hos en af Danmarks største bilvirksomheder? Vi søger en professionel og engageret salgsrådgiver til vores salgsteam,…

Semler Mobility Holbæk
Værkfører 1 Istock 2025
Indrykket 21. juli 2025
Erhvervssalgskonsulent med solidt håndtryk søges til vores erhvervsteam hos Krogsgaard-Jensen i Storkøbenhavn!

”Det her job skal sælges på, at vi er et anderledes bilhus med en helt særlig historie – og at vi har det godt med hinanden. Og så får du tid til det, du er bedst til: at sælge bil…

Krogsgaard-Jensen A/S - Herlev
Ejner Hessel Sælger Renault 2025
Indrykket 14. juli 2025
Salgsassistenter søges til helt ny Renault-butik hos Ejner Hessel i Field’s

I samarbejde med Renault står Ejner Hessel foran lanceringen af et helt nyt og spændende butikskoncept, hvor kunderne får mulighed for at opleve Renaults elbiler helt tæt på. Vi sk…

Ejner Hessel A/S - København Field’s