Ejner Hessel Sælger Renault 2025

Salgskonsulent til personbiler Renault / Ford og Hessel Selected hos Ejner Hessel i Valby

Vi søger lige nu en engageret, serviceminded og erfaren salgskonsulent til Renault, Ford og Hessel Selected i Valby.

Måske du i dag sidder i en lignende stilling i Hovedstadsområdet og har mod på at prøve dig af som salgskonsulent hos en af Danmarks største bilforhandlere?

Vi kan tilbyde dig et alsidigt og spændende sælgerjob med Renault og Ford personbiler samt udvalget hos Hessel Selected, vores brugtvognsafdeling, hvor vi sælger nyere brugte biler af forskellige mærker. Du vil have stor kontakt med kunder såvel som kolleger. Du vil som salgskonsulent hos Ejner Hessel opleve at have en høj grad af indflydelse i din hverdag, idet vi er en flad organisation, hvor beslutningerne træffes så tæt på den enkelte medarbejder som muligt. Sammen med dine kolleger i salgsafdelingen i Valby, vil I selvstændigt varetage de daglige opgaver i showroomet. Hos os er "frihed under ansvar" ikke bare floskel. Helt konkret vil din nærmeste leder ikke have sin daglige gang i Valby, hvorfor vi forventer, at du kan drive salget og samarbejde tæt med dine kolleger, som var det din egen butik.

Du bliver ikke kun en del af det lokale team i Valby med 35 dygtige og flinke kolleger. Du bliver også en del af vores samlede salgsnetværk med kolleger i vores øvrige afdelinger over hele landet, der er autoriserede Mercedes-Benz, Ford, XPENG, Renault og Dacia forhandlere. Det store Hessel-team består af over 1.800 kolleger fordelt over vores 32 afdelinger rundt om i landet. Hos os vil du derfor altid være klædt på til at imødekomme kundernes behov – før, under og efter salget.

Du er…

  • En energisk og ambitiøs salgskonsulent med dokumenteret brancheerfaring.
  • En dygtig sælger / købmand og kan fremvise gode salgsresultater fra tidligere jobs.
  • Fortrolig med leasing og finansiering.
  • God til at skabe struktur i din hverdag, og følge systematisk op på tilbud og leads.
  • Initiativrig og brænder for at skabe resultater - ligesom os!
  • Serviceminded, selvstændig og evner det opsøgende salg.
  • En udadvendt og empatisk teamplayer, der gerne giver en hånd med når kollegerne har brug for det.
  • Omstillingsparat og nysgerrig i et foranderligt marked (fx ift. salg af el-biler / plug-in, nye / brugte biler, nye salgskanaler mv.).
  • Gerne lokal forankret med et godt netværk i og omkring København.

Du er velkommen til at kontakte Salgschef Civ Rønde på tlf. 20 28 54 77, hvis du har spørgsmål til stillingen eller gerne vil vide mere om Ejner Hessel som arbejdsplads.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 32 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 14 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.800 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Ejner Hessel Sælger Renault Mike 2024
Salgskonsulent til personbiler Renault / Ford og Hessel Selected hos Ejner Hessel i Valby video
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Valby
Gl. Køge Landevej 135
2500, Valby
Telefon: 73 12 56 00
Kontaktperson
Salgschef Civ Rønde
Annonce ID: 21715
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Nyt Max Due Flemming Lasrsen 2026
Indrykket 18. august 2026
MAX DUE A/S søger salgskonsulent til at styrke salgsafdelingen i Ringsted

Brænder du for bilsalg, stærke kunderelationer og synlige resultater? Har du et par års erfaring i autobranchen og lyst til at udvikle dig i en veldrevet og ambitiøs organisat…

MAX DUE A/S - Ringsted
Nyt Audi Sælger 2024
Indrykket 18. august 2026
Salgsrådgiver til Audi Gladsaxe - en del af Semler Mobility

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam, og kan du se dig selv i en fremtid som salgsrådgiver for et af de mest innovative bilmærker i verden? Så er du måske vores nye…

Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility
Nyt Ayvens Personale 1 2025
Indrykket 18. august 2026
Key Account Manager til Ayvens i Taastrup

Hos Ayvens starter fremskridt med dig. Vores ambitioner om at forme fremtiden for bæredygtig mobilitet er drevet af vores talent. Slut dig til os, og bliv bedre for hver bevægelse.…

Ayvens Danmark - Taastrup
Nyt KIA EV 2 Sølv 2026
Indrykket 17. august 2026
Salgskonsulent søges til Knud Nielsen a/s – KIA Hillerød

Har du godt købmandskab i blodet – og lægger du samtidig vægt på ordentlighed og gode relationer? Så er det måske dig, vi søger. Hos Knud Nielsen a/s – KIA Hillerød søger vi en eng…

Knud Nielsen a/s
Nyt Andersen Biler Salg
Indrykket 17. august 2026
Salgskonsulent søges til Andersen Biler i Roskilde

Har du lysten og begejstringen til at give kunderne hos Andersen Biler de bedste oplevelser både før, under og efter et salg? Tror du også på de vedvarende relationer til selv samm…

Andersen Biler A/S - Roskilde
Semler Mobility Sælger / Weekendhjælper 2024
Indrykket 14. august 2026
Volkswagen udleveringsekspert søges til Volkswagen i Risskov - En del af Semler Mobility

Vil du være den, der gør forskellen, når kunden får udleveret nøglerne til sin nye Volkswagen? Har du flair for den nyeste teknologi og kan du skabe begejstring gennem en tryg, pro…

Semler Mobility Risskov