Semler Salgsrådgiver Kvinde 2024

Servicerådgiver søges til Semler Mobility i Silkeborg

Har du øje for detaljen og brænder for at levere god kundeservice? Så er du måske vores nye servicerådgiver!

Vi vil gerne udvide på vores værksted og søger derfor en professionel kollega, som skal repræsentere mærkerne Volkswagen, Škoda, SEAT/CUPRA og Audi. Hvis du har et stort servicegen og erfaring med at arbejde på et værksted – så læs endelig videre.

Om jobbet

Som servicerådgiver er det din vigtigste opgave at sikre gode kundeoplevelser og levere kundebetjening på meget højt niveau – hver dag. Det er en central og koordinerende rolle, hvor du er en primær del af at få dagen til at gå op.

Dine opgaver

  • Du rådgiver dine kunder om alle servicemuligheder, afdækker kundens behov og opretter værkstedsordrer.
  • Du vurderer garantier og servicekontrakter, koordinerer aftaler og sikrer således, at reparationer udføres korrekt. Selvfølgelig påpeger du aktivt passende yderligere tjenester eller yderligere reparationsbehov og er kontaktpunktet for dine kunder i hele reparationsperioden.
  • Kvalitetskontrol, fakturering og forberede udlevering af bilen til kunden.
  • Personlig rådgivning for at sikre langsigtet kundeloyalitet og tilfredshed.

Om dig

Du er servicerådgiver/ værkfører eller har en teknisk uddannelse med erfaring fra autobranchen. Du har dermed ikke kun dine gode kommunikationsevner, men også teknisk knowhow, som du anvender i dialogen med kunderne. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og servicemindet, så kunden altid får en positiv og professionel oplevelse. Du har flair for digitale tjenester, og er klar til at korrespondere og møde kunden i dette univers.

Din arbejdstilgang er struktureret og løsningsorienteret – og du er særlig skarp til at holde overblikket. Du trives med ansvar for vores kunder igennem alle processer, og giver gerne dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation. Vi har et rigtig godt sammenhold og vægter et positivt arbejdsmiljø.

Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort i kategori B.

Om os

Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche.

Som landets største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner driver vi nutidens løsninger indenfor mobilitet. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands, og fokuserer på at levere den bedste kundeservice.

Vi tilbyder en god løn, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Servicechef Jesper Skov Mølgaard : ”Du vil få en leder, der går op i din trivsel og faglige udvikling og som praktiserer frihed under ansvar. Samtidig er det vigtigt for mig at understøtte et trygt miljø, hvor vi samarbejder, sparrer og hjælper hinanden på kryds og tværs i teamet. Der findes ingen dumme spørgsmål og nye idéer er altid velkomne”.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne allerede i dag via linket "Send ansøgning".

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef Jesper Skov Mølgaard på 8188 4542.

Søg jobbet hos Semler Mobility Silkeborg

Send ansøgning
Volkswagen  ID7 Blå 2024
Servicerådgiver søges til Semler Mobility i Silkeborg video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Silkeborg
Lillehøjvej 44
8600, Silkeborg
Telefon: 86 82 00 01
Kontaktperson
Jesper Skov Mølgaard
Annonce ID: 20953
Ansøgningsfrist: 17. januar 2025
Indrykket: 20. december 2024
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Audi Service 2024 (1)
Indrykket 23. december 2024
Tekniker til aftenhold hos Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility

Vi udvider vores team og søger i den forbindelse snarest flere teknikere til vores aftenhold. Så hvis du kunne tænke dig at blive en del af Danmarks største Audi værksted og arbejd…

Audi Gladsaxe
Super Dæk Service Pige Ved Skærme
Indrykket 23. december 2024
Kundemodtager / Værkførerassistent søges til Super Dæk Service og Bosch Car Service på Odense Havn

Er du en person, der vægter vores værdier HANDLINGSORIENTERET, ANERKENDENDE og UDVIKLENDE højt? Så kan det være dig, vi søger til vores team, som har en klar ambition om at være "B…

Super Dæk Service - Odense Havn
Super Dæk Med BOSCH Logo Nyt Værkfører
Indrykket 23. december 2024
Værkfører / 1. mand søges til Super Dæk Service og Bosch Car Service i Odense

Teamet i Odense Syd søger en mekanisk værkfører, der samtidig fungerer som 1. mand, og som skal kunne varetage afdelingen som afdelingsleder inden for de næste 5 år. Som person er…

Super Dæk Service - Odense Syd
Ejner Hessel Værksted Renault 2 2024
Indrykket 23. december 2024
Personbilsteknikere søges til Renault i Roskilde

Er du klar til at tage del i opstarten af nyt Renault eftermarked hos Ejner Hessel i Roskilde? I 2025 åbner vi dørene til vores autoriserede Renault værksted, og vi søger derfor to…

Ejner Hessel A/S - Roskilde
FDM Medarbejder Til Indtjekning 2024
Indrykket 20. december 2024
Teamleder til FDM Test og Bilsyn i Odense, Fredericia og Vejle

Er du uddannet mekaniker og har du lyst til ledelse? Så er du måske vores nye teamleder. FDM Test & Bilsyn har 23 centre fordelt over hele landet, hvor vi udfører test, tjek-in…

FDM f.m.b.a.
Vaerksted03
Indrykket 20. december 2024
Mekaniker søges til Lønquist Auto – LQA Leasing i Næstved

Hos Lønquist Auto søger vi en mekaniker til at servicere / reparere salgsbiler. Jobbet: Du vil indgå i vores team med mange års erfaring i branchen. Hverdagen hos os er aldrig ens…

Lønquist Auto – LQA Leasing