Bjarne Nielsen 3 personer værksted

Værkfører søges til moderne bilhus hos Bjarne Nielsen i Holbæk

Kan du planlægge arbejdet for kollegerne på værkstedet? Er du smilende og har overskud til at yde god kundeservice - også selvom der er travlt? Så har vi jobbet til dig hos Bjarne Nielsen i Holbæk.

Vi er en veletableret forretning i rivende udvikling og vækst. Vi har tidligere heddet Bin2Bil, men blev sidste år en del af Bjarne Nielsen-bilhusene, der er ejet af Nielsen Car Group. Vi har siden fået Hyundai ind i salg og på værksted, og Renault kommer nu tilbage i salgsafdelingen, ligesom vi er autoriseret værksted for mærket.

Vi søger en værkfører til at lede og planlægge arbejdet på værkstedet. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden for at komme i mål. Du får en alsidig hverdag, hvor din vigtigste opgave bliver at booke og planlægge arbejdet på værkstedet og tage godt imod vores kunder i indskrivningen og på telefonen. Samtidig har du stor medindflydelse på løbende optimering af vores arbejdsprocesser.

De overordnede arbejdsopgaver er:

  • Professionel modtagelse og rådgivning af vores kunder i indskrivningen og på telefonen
  • Booking og planlægning af arbejdet på værkstedet
  • Tilbudsgivning på værkstedsarbejde for kunder og salgsafdelingen
  • Daglig planlægning og styring af opgaver for teknikerne (i samspil med værkstedschefen)
  • Daglig fakturering til kunder, leasingselskaber mm.
  • Administration af lejebiler

Hvem er du?

Du har en faglig relevant uddannelse som for eksempel mekaniker, pladesmed, maskinmester, reservedelsekspedient eller lignende. Måske har du allerede erfaring som værkfører, men det er ikke et krav.

Vi forestiller os, at du:

  • Er smilende, engageret, serviceminded og imødekommende
  • Kan holde struktur og overblik og trives i et højt tempo
  • Er omhyggelig, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
  • Er en teamplayer og omstillingsparat
  • Er en stærk kommunikator med gode lederevner
  • Er en habil IT-bruger (kendskab til Dracar er en fordel)

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Sådan er arbejdspladsen

Vi er en social arbejdsplads med et stærkt sammenhold blandt kollegerne. Der er højt til loftet og let til smil, og vi har en meget uformel tone. Det er vigtigt, at alle trives på arbejdspladsen, fordi det er sådan, vi bedst arbejder sammen. Samarbejdet er vigtigt for at kunne lykkes med vores mål om at have glade og tilfredse kunder.

Vi er gode til at fejre vores succeser, særligt fordi vi opnår dem sammen i teamet. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din egen hverdag.

Søg stillingen nu

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Eftermarkedschef Allan Brandt på telefon 54 34 06 16 eller mail: albr@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os:

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 1000 medarbejdere fordelt blandt vores bilhuse under brands som Bjarne Nielsen, Dahl Pedersen, Bilernes Hus i Silkeborg samt leasingfirmaet LEASING DK. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Hyundai, Zeekr, Polestar, Mazda, Renault, Dacia, Nissan, Omoda og Jaecoo - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat, Kia, Cupra og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Søg jobbet hos Bjarne Nielsen A/S - Holbæk

Send ansøgning
Bjarne Nielsen Bin2bil Holbæk By Night Facade
Værkfører søges til moderne bilhus hos Bjarne Nielsen i Holbæk video
bjarne-nielsen.jpg
Arbejdsgiver
Bjarne Nielsen A/S - Holbæk
Bilbyen 2
4300, Holbæk
Telefon: 59 43 11 01
Kontaktperson
Eftermarkedschef Allan Brandt
Annonce ID: 24470
Ansøgningsfrist: 01. juni 2026
Indrykket: 01. maj 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Bilhuset Laursen Værkstedschef
Indrykket 21. maj 2026
Værkstedsassistent søges til Bilhuset Laursen A/S i Køge

Er du typen der trives på et værksted, kan lide tempoet, stemningen og glæden ved at få tingene til at fungere? Hos Bilhuset Laursen søger vi en værkstedsassistent til den daglige…

Bilhuset Laursen A/S
Nyt Ejner Hessel Alex Og Oliver Ved Skrivebordet 2024
Indrykket 21. maj 2026
Administrativ værkfører til lastbiler hos Ejner Hessel i Avedøre

Vi søger en administrativ værkfører til vores afdeling i Avedøre. Da vi har rygende travlt på værkstedet, har vi brug for dig snarest muligt. Vi kan tilbyde dig et udfordrende og a…

Ejner Hessel A/S - Avedøre
Nyt Matchbiler Personale I Fodboldtrøjer 2026
Indrykket 21. maj 2026
Tekniker eller mekaniker søges til et rigtigt godt job hos Matchbiler i Viby J

Har du lyst til at blive en del af et værksted, hvor faglighed, fællesskab og ordentlighed går hånd i hånd Hos Matchbiler har vi travlt, og derfor søger vi en eller flere nye tekni…

MATCHBILER A/S
Nyt Semler Mobility Tekniker Mekaniker 2024
Indrykket 21. maj 2026
Erhvervstekniker til Semler Mobility i Silkeborg

Hos Semler Mobility i Silkeborg søger vi en dygtig og engageret erhvervstekniker, der vil være med til at holde vores erhvervskunder kørende – hver dag. Vil du arbejde med den nyes…

Semler Mobility Silkeborg
Nyt Ejner Hessel Værksted Renault 4 2024
Indrykket 21. maj 2026
Tekniker til brugtvognstjek hos Ejner Hessel i Odense

Er du en dygtig automontør eller mekaniker med sans for kvalitet og detaljer, og har du lyst til at arbejde med brugtvognstjek i en moderne og nyrenoveret afdeling? Så er du måske…

Ejner Hessel A/S - Odense
Nyt XPENG Biler 2025
Indrykket 21. maj 2026
XPENG tekniker til Ejner Hessel i Odense

Er du skarp og erfaren inden for elbilsteknologi, og har du lyst til at blive en del af et moderne bilhus? Så er du måske en af den elbilstekniker, vi søger til vores afdeling i Od…

Ejner Hessel A/S - Odense