Værkfører søges til P. Christensen Kolding
Har du god teknisk forståelse, trives du i en rolle med ansvar og overblik - og motiveres du af at kombinere kundekontakt og koordinering? Så er du måske vores nye Værkfører til lastbilsværkstedet hos P. Christensen i Kolding.
Hos P. Christensen er vi autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz lastbiler, og i vores afdeling i Kolding får du en central rolle i den daglige drift af værkstedet. Som Værkfører bliver du et vigtigt bindeled mellem kunder, teknikere og den øvrige organisation, hvor du får stor indflydelse på planlægning, kvalitet og kundeoplevelse. Du vil have en tæt dialog med både eksisterende og nye kunder, hvor du rådgiver om service og reparationer, modtager køretøjer og sikrer, at opgaverne bliver planlagt og fulgt til dørs i tæt samarbejde med den ansvarlige værkfører.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Kundekontakt, herunder løbende rådgivning om reparationer og service
- Administrativt arbejde såsom dokumentation, tilbud, fakturering og opfølgning
- Medansvarlig for styring af den daglige drift og sikring af høj kvalitet, effektivitet og kundetilfredshed i tæt samarbejde den ansvarlige værkfører for lastbiler
- Derudover vil du skulle varetage og lede værkstedet når den ansvarlige værkfører har ferie eller andet fravær.
Hvem er vi?
Hos P. Christensen bliver du en del af en familieejet virksomhed gennem flere generationer, hvor vi brænder for at levere branchens bedste kundeoplevelser. Du kommer til at arbejde sammen med kompetente og engagerede kolleger i et miljø, hvor samarbejde, ansvar og ordentlighed er i fokus. Vi tilbyder gode arbejdsforhold i en udviklingsorienteret organisation med mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Vores værdier Modig, Ansvar og Passion er en naturlig del af hverdagen og danner rammen for samarbejdet med kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
Du kan også høre fra nogle af vores medarbejdere, hvordan det er at være ansat hos P. Christensen lige her: Start din karriere hos P. Christensen
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra transportbranchen, fx som værkfører, mekaniker eller anden håndværksuddannelse
- Har stærk teknisk forståelse og indsigt i værkstedsdrift
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket - også når der er travlt
- Trives med kundekontakt og formår at opbygge tillidsfulde relationer
- Er ansvarsbevidst, beslutningsdygtig og god til at koordinere og motivere andre
- Er en engageret kollega, der værdsætter godt samarbejde
Er du vores næste Værkfører?
Så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ansvarlig for lastbilsafdelingen, Værkfører Torben Rupert Nielsen, på tlf. 2142 3660.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 12 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, Peugeot, Citroën, Opel, Hongqi, VOYAH, Fiat, Jeep og Mitsubishi. Tilsammen beskæftiger vi mere end 500 dedikerede medarbejdere.
Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkel medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.