Toyota New Proace Max 2024

Varevognstekniker søges til ERA BILER Hillerød

Er du nyuddannet automekaniker eller måske en erfaren varevognstekniker? Har du lyst at blive en del af et dedikeret og kompetent team hos ERA BILER, hvor du gennem fagligt håndværk og solidt samarbejde vil bidrage til vores fremtidige succes? Så se her!

Til den ny-udlærte eller erfarne varevognstekniker

Til den ny-udlærte eller dig der kommer med et par års erfaring, sikrer vi den helt rette videreuddannelse inden for vores mærker; Toyota og Iveco. Gennem løbende uddannelse og sparring med erfarne kolleger, får du solid oplæring i varevogne, så du klædes godt på til en hverdag, hvor høj kvalitet, kundetilfredshed og godt teamsamarbejde spiller en afgørende rolle for vores succes.

Er du en mere erfaren varevognstekniker og brænder for at give gæsterne en mindeværdige oplevelse, så får du hos os en unik mulighed for videreuddannelse og specialisering, hvor vi gennem fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet vil bidrage til din videre udvikling og viden til din værktøjskasse.

Høj kvalitet og medarbejdertilfredshed skaber fundamentet

Hos ERA BILER søger vi en varevognstekniker, der i samarbejde med det øvrige team på værkstedet skal sikre høj kvalitet i det udførte arbejde samt bidrage til en en høj tilfredshed blandt vores gæster og på tværs af forretningen. Du vil blive en del af et professionelt team, hvor humøret er højt og lysten til at være en del af et vinderhold spiller en stor rolle.  Du vil få din daglige gang i et moderne værksted, hvor du hver dag sørger for, at vores gæster er godt kørende.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Service
  • Fejlfinding og afhjælpning af akutte fejl
  • Skift af motor, gearkasse, tandrem osv.
  • Garantireparationer

Hvem er du?:

Du er uddannet tekniker. Måske har du flere års erfaring, eller måske er du nyuddannet. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til IVECO og/eller Toyota. Vi lægger vægt på, at du:

  • Sætter gæstens interesser højest
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret med en solid ordenssans
  • Sætter en ære i at levere håndværk af højeste kvalitet.
  • Er en dedikeret teamplayer, som motiveres af at spille hinanden stærke

Din nye arbejdsplads

Vi er autoriseret forhandler og værksted for Toyota og Iveco og vi arbejder med de nyeste teknologier.

Hos ERA BILER er gæstfriheden fundamentet for vores succes både ift. vores gæster og hinanden. Vores drøm er at "ERA BILER bliver den bedste mobilitetsforhandler i byen, hvor gæstfriheden er det unikke, skabt af Superhelte, der ønsker at anbefale os som arbejdsplads". Vi er engagerede og passionerede Superhelte med fokus på at opbygge langvarige relationer til hinanden og vores gæster.

Du vil desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche med mere end 1300 medarbejdere i norden, Tyskland og Baltikum.  Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.

Vil du med på holdet?

Så ser vi meget frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Værkstedschef Glenn Hansen på telefon 4829 9513 eller på mail: glehil@erabiler.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn

ERA BILER

ERA BILER er i dag en koncern med omkring 100 medarbejdere fordelt på 3 adresser i Hillerød, Helsinge, og Frederikssund. Vi er autoriseret forhandler af Toyota og Iveco.
Som medarbejder hos ERA BILER bliver du en del af Nic. Christiansen Gruppen, der siden 1967 har samlet på stærke brands og dygtige folk. Drevet af ordentlighed, integritet, sammenhold, passion og ambitioner er vi i dag en af Nordens største koncerner i bilbranchen: Vi arbejder hver dag på at gøre gode ting bedre – og på at levere mobilitetsløsninger, der både flytter mennesker og fremtiden med.

Søg jobbet hos ERA BILER A/S - Hillerød

Send ansøgning
ERA Biler Iveco Hilleroed
era-biler.jpg
Arbejdsgiver
ERA BILER A/S - Hillerød
Gefionsvej 10
3400, Hillerød
Telefon: 48 29 95 00
Kontaktperson
Annonce ID: 21619
Indrykket: 10. marts 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Kontor08
Indrykket 12. marts 2025
Værkførermedhjælper / Sælger søges til Indskrivningen hos Franske Biler København SV

Værkførermedhjælper / Værkførerassistent / Sælger søges til Indskrivningen hos Franske Biler København SV Er du sælger i autobranchen som trænger til nye udfordringer, så er dette…

Franske Biler
Nyt Bjarne Nielsen
Indrykket 12. marts 2025
Administrativ medarbejder søges til vores værkstedsindskrivning hos Bjarne Nielsen A/S i Herning

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan skabe Danmarks mest moderne bilkoncern. I Herning har vi Danmar…

Nielsen Car Group A/S - Herning
Nyt Kia EV3 2025
Indrykket 11. marts 2025
Erfaren Mekaniker / Tekniker søges til Kia i Hillerød - Knud Nielsen a/s

Grundet travlhed søger vi endnu en erfaren Mekaniker / Tekniker til vores Kia team.  Vi er autoriseret Kia-forhandler og serviceværksted og vores værksted består af et mekanis…

Knud Nielsen a/s
Nyt Volkswagen Værksted Fabriksbillede 2 2023
Indrykket 11. marts 2025
Teknikere søges til Semler Mobility i Glostrup

Bliv en del af vores dynamiske hold som tekniker hos Semler Mobility i Glostrup! Er du en dygtig tekniker, der søger nye udfordringer og ønsker at arbejde med nogle af branchens be…

Semler Mobility Glostrup
Nyt Audi Service 2024 6
Indrykket 11. marts 2025
Servicechef søges til Audi Hørsholm - en del af Semler Mobility

Har du en stærk baggrund i bilbranchen og erfaring med servicemarkedet? Brænder du for ledelse, vækst og resultater – og vil du være med til at løfte vores forretning til nye højde…

Audi Hørsholm
Nyt Autohuset Vestergaard Varebilsmekaniker 2024
Indrykket 11. marts 2025
Ford varevognsmekaniker til Autohuset Vestergaard i Kolding

Har du lyst til at være en del af et spændende bilhus med adgang til den nyeste viden og værktøjer? Så har du nu muligheden for at blive en del af det stærke team på varevognsværks…

Autohuset Vestergaard A/S - Kolding