Semler Skadescenter 2026

Vicevært til Semler Mobility i Gladsaxe

Er du selvkørende, arbejdsom og nytænkende, og besidder du et stort servicegen og et smittende godt humør?

Så er du måske vores nye vicevært. Vi søger en engageret kollega, der trives med en hverdag fuld af variation, ansvar og kontakt med både medarbejdere og besøgende.

Om jobbet

I denne rolle får du et afvekslende job, hvor du bliver en vigtig del af vores daglige drift. Du kommer til at arbejde med håndværksmæssige opgaver som mindre reparationer og vedligehold, og du får ansvar for kørsel af kundebiler og interne biler mellem afdelingerne. Derudover vil du løse forskellige ad-hoc opgaver og forefaldende arbejde på både værkstederne og i salgsafdelingen, hvor du bidrager til en fleksibel og velfungerende hverdag.

Om dig

Vi søger en kollega, der prioriterer høj kvalitet og kan arbejde selvstændigt i en travl og varieret hverdag. Du er typen, der har hænderne skruet rigtigt på og trives med mange forskellige opgaver. Samtidig har du en stærk ordenssans, møder til tiden og tager ansvar for dine opgaver. Vi lægger også vægt på, at du kan bidrage med godt humør og gå‑på‑mod, så du bliver en positiv del af teamet.

Da stillingen indebærer kørsel af biler, kræver jobbet, at du har gyldigt kørekort.

Om os

Semler Mobility i Gladsaxe er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 3.000 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Det kræver at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Som din leder vil du opleve en imødekommende og lyttende tilgang, hvor jeg værdsætter åben kommunikation og samarbejde. Jeg går gerne forrest, men jeg tror på frihed under ansvar og giver dig mulighed for at tage ansvar for dine egne opgaver. Humor og et godt arbejdsmiljø er vigtigt for mig, men samtidig er jeg også fokuseret på at sikre faglig udvikling og et målrettet arbejde.

Lyder det som noget for dig?

Vi ønsker opstart er hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Værkstedchef Thomas Bramsgart på bthom@semlermobility.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Semler Mobility Gladsaxe

Send ansøgning
Semler Volkswagen Mekaniker / Pladesmed Tablet 2024
Vicevært til Semler Mobility i Gladsaxe video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Gladsaxe
Dynamovej 5
2860, Søborg
Telefon: 44 57 57 57
Kontaktperson
Værkstedchef Thomas Bramsgart
Annonce ID: 24758
Indrykket: 11. juni 2026
Del jobopslag

Seneste jobs

Nyt Bayern Autogroup Sælger Rådgiver  4 Personer 2024
Indrykket 02. juli 2026
Eftermarkedselev søges til Bayern AutoGroup Kolding

Vil du kickstarte din karriere i en professionel koncern og lære af de bedste? Vil du være en del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde og medvirke til at sikre fremtidens…

Bayern AutoGroup A/S - Kolding
Nyt Volkswagen Erhvervsbiler 2026
Indrykket 02. juli 2026
Erhvervssælger søges til Volkswagen Erhvervscenter+ i Vejle

Vi leder efter en knivskarp, og energisk erhvervssælger til at styrke salget af Volkswagen Erhvervsbiler mod nye højder i Vejle. Du er god til relationer, kommunikerer klart og tyd…

Autocentralen A/S - Vejle
Nyt Pladesmed 2 Istock 2026
Indrykket 01. juli 2026
Pladesmed søges til Leif Nielsen Jensen A/S i Næstved

Er du uddannet karrosseritekniker, mekaniker eller har du erfaring med pladearbejde? Trives du med frihed under ansvar og sætter du en ære i at levere kvalitetsarbejde? Så er det m…

Leif Nielsen Jensen A/S
Nyt Volkswagen Reservedele 2025
Indrykket 01. juli 2026
Reservedelsrådgiver søges til barselsvikariat hos Semler Mobility Gladsaxe

Har du lyst til at supportere vores mekanikere og sikre et velfungerende reservedelslager? Vi søger en barselsvikar til rollen som Reservedelsrådgiver i en periode på 6 måneder – g…

Semler Mobility Gladsaxe
Nyt Jan Nygaard I5 Front 2025
Indrykket 01. juli 2026
Pladeværkførerassistent søges til Jan Nygaard AS i Ejby / Glostrup

Motiveres du af daglig kundekontakt, og forstår du vigtigheden af at levere en sublim kundeservice både overfor kunder og medarbejdere? – Så kan det være dig vi søger til stillinge…

Jan Nygaard AS - Ejby / Glostrup
Nyt British MotorGroup Facade 2025
Indrykket 01. juli 2026
Servicerådgiver søges til British MotorGroup København

Vil du være bindeleddet mellem Premium kunder, værksted og nogle af bilbranchens mest ikoniske brands? Hos British MotorGroup København søger vi en engageret Servicerådgiver til vo…

British MotorGroup A/S - København