Bjarne Nielsen Volvo Mekaniker 2025

Volvo Personlig Servicetekniker søges til Danmarks største værksted hos Bilernes Hus i Silkeborg

Hos Danmarks største værksted i Bilernes Hus udvider vi snart til også at tilbyde autoriseret service af Volvo. Derfor søger vi en skarp og gerne erfaren Volvo Personlig Servicetekniker (også kaldet VPS-tekniker), som er Volvos koncept for værkstedet.

Du er således allerede VPS-uddannet og bekendt med konceptet. I samspil med erfarne kolleger i huset vil du i begyndelsen komme til at få en særlig rolle i forhold til at opbygge og sammensætte et helt nyt serviceteam omkring Volvo i vores nye og moderne rammer.

Som du allerede er klar over, så er kontakten mellem kunden og dig som mekaniker meget direkte. Du følger kunden helt fra første kontakt og til aflevering af bilen. Derfor er det vigtigt, at du udover at være fagligt dygtig også er imødekommende og serviceminded overfor vores kunder.

Det daglige arbejde omfatter blandt andet:

  • Reparationer på Volvo personbiler
  • Mekanisk klargøring af nyere brugte Volvo personbiler til vores salgsafdeling
  • Montering af udstyr
  • Videogennemgang af bilerne til kunderne
  • Fakturering af kundeopgaver

Hvem er du?

Det er et krav, at du er udlært mekaniker og har erfaring med Volvo VPS-konceptet fra et andet Volvo-værksted. Vi forestiller os, at du:

  • Er udlært mekaniker med erfaring fra Volvo-værksted
  • Kan arbejde selvstændigt og trives med direkte kundekontakt
  • Er en habil IT-bruger og har god erfaring med ”testere” samt el- og diagnoseudstyr
  • Finder glæde og stolthed ved veludført arbejde

Det får du:

Hos Bilernes Hus er vi en del af Nielsen Car Group. Tilsammen er vi mere end 800 ansatte på tværs af landet. Du får derfor mange kolleger at sparre med både i og uden for huset. Har du lyst, tilbyder vi også gode muligheder for at gøre karriere indenfor bilbranchen i vores store fællesskab.

  • Moderne faciliteter med alt i specialværktøj og indretning
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • Stærkt fællesskab og gode kollegaer i Silkeborg
  • En varieret hverdag med skiftende arbejdsopgaver
  • Lønpakke efter kvalifikationer

Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Stillingen er på 37 timer, og tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter gerne på den rette.

Sådan søger du jobbet

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Eftermarkedschef Erik Schougaard Sørensen på telefon 7210 0402 eller mail: eso@bilerneshus.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 800 medarbejdere fordelt blandt vores 20 bilhuse i Bjarne Nielsen-kæden, 3 bilhuse i Dahl Pedersen-kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Hyundai, Zeekr, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat, Cupra, Polestar og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Søg jobbet hos Bilernes Hus A/S - Silkeborg

Send ansøgning
Volvo Mekaniker VPS Fabrik 2024
Volvo Personlig Servicetekniker søges til Danmarks største værksted hos Bilernes Hus i Silkeborg video
bilernes-hus.jpg
Arbejdsgiver
Bilernes Hus A/S - Silkeborg
Bredhøjvej 5
8600, Silkeborg
Telefon: 72 100 200
Kontaktperson
Eftermarkedschef Erik Schougaard Sørensen
Annonce ID: 22479
Ansøgningsfrist: 08. september 2025
Indrykket: 05. august 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Ejner Hessel Værksted MB 2024
Indrykket 06. august 2025
Automontør søges til Mercedes-Benz hos Ejner Hessel A/S i Vejle

Vi søger en automontør til lettere mekaniske opgaver, klargøring og forefaldende arbejde på vores autoriserede Mercedes-Benz værksted i Vejle. Værkstedet har travlt, og derfor har…

Ejner Hessel A/S - Vejle
Nyt Ejner Hessel (Bus)Mekaniker
Indrykket 05. august 2025
Busmekaniker til Mercedes-Benz og Setra busser hos Ejner Hessel i Køge

Vi søger en dygtig busmekaniker til vores busafdeling i Køge, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz og Setra busser. Vi har rygende travlt på værkstedet, og…

Ejner Hessel A/S - Køge
Nyt Karvil Biler Mekaniker & Dækmontør 2024
Indrykket 05. august 2025
Tekniker til Karvil Group på Faaborgvej i Odense

Vores bilforretning på Faaborgvej i Odense har igennem mange år været en succesfuld bilforretning, og har med forhandlingen af Hyundai, Nissan og Mazda en stærk og stor produktport…

Karvil Biler A/S - Odense SV
Nyt Trio Biler Ballerup Facade
Indrykket 04. august 2025
Kundemodtager / Indskriver søges til vores værksted hos Trio Biler i Ballerup

En alsidig og kundeorienteret hverdag Er du serviceminded og struktureret? Trives du i en rolle med mange kontaktflader og varierende opgaver? Så kan du være vores nye kundem…

Trio Biler - Ballerup
Nyt Semler Mobility Tekniker Mekaniker Elever 2024
Indrykket 04. august 2025
Teknikere til Semler Mobility i Valby

Vil du være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team og arbejde med nogle af bilbranchens bedste mærker og nyeste teknologier? Så er du måske vores nye kollega! Et dynamis…

Semler Mobility Valby
Nyt Super Dæk Med BOSCH Logo Nyt Under Bil 2
Indrykket 04. august 2025
Mekaniker eller tekniker søges til Super Dæk Service og Bosch Car Service i Aalborg Syd

Vi oplever en stor tilstrømning af nye kunder og mangler hænder, så vi kan opretholde den gode service overfor vores kunder. Vi mangler derfor en udlært mekaniker. Teamet i Aalborg…

Super Dæk Service - Aalborg Syd