Bilernes Hus Salgsafdeling

Ejendomsserviceteknikerelev til Danmarks største bilhus i Silkeborg

Ikke én dag er ens i vores store bilhus på 38.000 m2. Den ene dag skal du hjælpe med at gøre klar til store events med flere hundrede gæster. Andre dage skal du skifte lyskilder, tilse ventilationsanlæg, håndtere affald eller montere nye skilte på facaden.

Bilernes Hus i Silkeborg er formentlig Danmarks største bilforretning og værksted, så der er nok at holde styr på. I 2022 gennemførte vi en omfattende renovering af hele bilhuset, så det i dag fremstår endnu flottere og mere moderne.

De nye rammer forpligter, og derfor søger vi en elev eller voksenelev, der vil gennemføre uddannelsen til Ejendomsservicetekniker hos os. Udover dine skoleforløb bliver du i hverdagen en del af et team på fem medarbejdere, som selvstændigt og i fællesskab planlægger og udfører en lang række forskellige praktiske opgaver og projekter både udenom og inde i vores store bilhus.

Du får selvfølgelig også en oplæringsansvarlig, der sørger for, at du bliver klædt på til at varetage de mange forskellige opgaver, du vil støde på i et hus som vores.

Dit daglige arbejde omfatter blandt andet:

  • Almindeligt vedligehold ude og inde
  • Vedligeholdelse og fejlfinding på tekniske installationer
  • Løbende service af diverse inventar og maskineri
  • Fokus på energioptimering af driftsanlæg og bygninger
  • Diverse håndværksmæssige opgaver
  • Egenkontrol samt dokumentation for overholdes af serviceinterval på diverse anlæg
  • Opstilling og klargøring i forbindelse med diverse arrangementer i bilhuset

Din profil:

Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve. Du kan også have lyst til et karriereskift og gennemføre uddannelsen som 'voksenlærling' med en erhvervsuddannelse for voksne over 25 år (EUV). Uanset baggrund forestiller vi os, at:

  • Du har hænderne skruet rigtigt på og måske allerede har håndværkererfaring
  • Du har kendskab og flair for IT og tekniske løsninger
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og på egen hånd - men også være indstillet på, at nogle opgaver løses i teams
  • Du er serviceminded, fleksibel og indstillet på, at der af og til kan være arbejde på skæve tidspunkter af såvel dagen som ugen

Vi tilbyder:

Vi lægger stor vægt på medarbejdertrivsel og har fokus på kvalitet, engagement samt respekt og ordentlighed over for hinanden og det arbejde, vi leverer.

  • Moderne faciliteter med egen kantine, omklædning med mere
  • Stærkt fællesskab og gode kollegaer
  • En varieret hverdag med skiftende arbejdsopgaver
  • Lønpakke iht. elevløn / overenskomst og efter kvalifikationer

Sådan søger du stillingen:

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden.

Klik på knappen ”Send ansøgning”. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Facility Manager Hans Gammelgaard Rasmussen på telefon 81 888 485 eller på mailadressen hgra@bilerneshus.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os:

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 500 medarbejdere fordelt blandt vores 10 bilhuse i Bjarne Nielsen kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. I Jylland driver vi bilforretninger i Ringkøbing, Herning, Holstebro, Silkeborg og Skive samt to i Esbjerg. På Sjælland er vi til stede i Køge, Birkerød, Hørsholm og Hillerød. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Søg jobbet hos Bilernes Hus A/S

Send ansøgning
Bilernes Hus Facade
Ejendomsserviceteknikerelev til Danmarks største bilhus i Silkeborg video
bilernes-hus.jpg
Arbejdsgiver
Bilernes Hus A/S
Bredhøjvej 5
8600, Silkeborg
Telefon: 72 100 200
Kontaktperson
Hans Gammelgaard Rasmussen
Annonce ID: 20180
Ansøgningsfrist: 16. august 2024
Indrykket: 12. juli 2024
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Ejner Hessel Karina Reservedele 2024
Indrykket 15. juli 2024
Reservedelselev søges til Mercedes-Benz og Renault i Næstved hos Ejner Hessel A/S

Vi søger en ny reservedelselev til vores afdeling i Næstved. Opstart vil være september/oktober måned efter aftale. Hos os er der rig mulighed for at prøve kræfter med en to-årig u…

Ejner Hessel A/S - Næstved
Ejner Hessel Karina Og Nicolai Reservedel 2024
Indrykket 15. juli 2024
Reservedelselev søges til busser til vores afdeling i Køge

Vi søger en ny reservedelselev til vores afdeling i Køge. Opstart vil være august/september måned efter aftale. Hos os er der rig mulighed for at prøve kræfter med en to-årig uddan…

Ejner Hessel A/S - Køge
Autohuset Vestergaard Salgstrainee 2024
Indrykket 15. juli 2024
Salgstrainee søges til Fleet hos Autohuset Vestergaard Kolding

Hos Autohuset Vestergaard søger vi en struktureret, talstærk Salgstrainee til at indgå i vores Fleet team. Du vil blive en del af et team på 6 personer, som fra kontoret i Kolding,…

Autohuset Vestergaard A/S - Kolding
Seat Ibiza Rød 2024
Indrykket 09. juli 2024
Reservedelselev søges til Auto-House Køge

Hos Auto-House Køge A/S søger vi snarest muligt en kompetent og serviceminded reservedelselev, der kan indgå i vores eftermarkedsteam. Om dig som Reservedelselev: Du har bestået H…

Auto-House Køge A/S
Volkswagen ID7 Tourer Skrå Forfra 2024
Indrykket 01. juli 2024
Salgstrainee søges til vores store bilhus i Esbjerg

Start din salgskarriere i bilbranchen med branchens bedste brands! Vores flotte Volkswagen, Skoda, Seat og Cupra bilhus i Esbjerg søger en energisk salgstrainee med ben i næsen. He…

Autocentralen A/S - Esbjerg
Autohuset Vestergaard Pladesmed 2024
Indrykket 28. juni 2024
Karrosseritekniker / Pladesmed-lærling søges til Autohuset Vestergaard Kolding

Drømmer du om at fikse store og små skader på biler - og blive rigtig god til det? Hvis du har mod på at blive vores nye lærling / voksenlærling, så står vi klar til at give dig en…

Autohuset Vestergaard A/S - Kolding